Ny metode skal tørlægge børn

Sundhed, Sygehuse og Psykiatri

Overalt i verden er der enighed om, hvordan man behandler børneinkontinens. Problemet er bare, at der reelt ikke er noget bevis for, at metoden virker og er den bedste. Nu står Aalborg Universitetshospital i spidsen for et projekt, der med nye metoder skal få børn tørlagt hurtigere.

Hvis du kender syv børn, der lige er startet i skole, kender du statistisk set også et barn, der tisser i bukserne. Ikke mindre end 15 procent af alle børn, der starter i skolen, har nemlig problemer med børneinkontinens, og tallet er stigende.

Over hele verden behandles børneinkontinens efter mantraet ”børn skal være tørre om dagen, før der er nogen chance for, at de kan forblive tørre om natten”, og at der er så stor enighed, overrasker overlæge på Aalborg Universitetshospitals Børneafdeling, Søren Hagstrøm.

- Det gør det af den simple grund, at der ikke er videnskabelig bevis for, at det faktisk forholder sig sådan. Derfor vil vi i vores nye projekt udfordre mantraet og prøve en ny behandling, hvor vi på samme tid arbejder med at holde barnet tørt både om dagen og om natten, siger Søren Hagstrøm, som sammen med stud.med. Eva Glarø Raaberg står i spidsen for det nye projekt, der også omfatter børneafdelingerne på Regionshospital Nordjylland i Hjørring samt børneafdelingen på Herning Sygehus. Og at projektet omhandler børneinkontinens er ikke tilfældigt. Det er nemlig en af Aalborg Universitetshospitals højt specialiserede funktioner i samarbejde med Skejby Sygehus.

Handler om fysik – ikke psyke

I modsætning til, hvad mange måske tror, skyldes børneinkontinens ikke psykiske faktorer, men derimod fysiske begrænsninger.

- Børnene har meget ofte en meget lille blære, som gør, at de ofte skal tisse. Og med så høj en hyppighed er det, at der kan ske uheld. Men en blære kan trænes større, og det er det, som man i dag gør med dagbehandlingen, men vi vil altså træne blæren større om natten, så børnene forhåbentligt og formodentligt hurtigere vil kunne blive tørre og dermed slippe for den store psykiske belastning, det er ikke at have kontrol over sin vandladning, siger Søren Hagstrøm.

I dag foregår dagbehandlingen ved, at barnet får et skema med angivelse af, hvor meget væske der skal indtages, og så får barnet et ur, der vibrerer på bestemte tidspunkter, så barnet ved, at det er tid til at komme på toilettet. Når barnet så er tørt om dagen, hvilket cirka 50 procent er efter tre-seks måneder, er det på tide at starte behandlingen om natten også. Natbehandlingen består i, at barnet får et par underbukser på med indbygget fugtsensor, som aktiverer en ringetone, som gør, at barnet vækkes, og dermed trænes hjernen til at vide, hvornår den må give slip på lukkemusklen.

I det nye projekt får 45 den ”normale” behandling med først træning om dagen og derefter træning om natten. Andre 45 får derimod fra start træning både om dagen og om natten.

- Vores tese er, at den øgede og intensiverede træning vil gøre, at børnene hurtigere vil kunne træne deres blærer større og dermed hurtigere end før vil kunne undgå børneinkontinens. Og såfremt vores tese viser sig rigtig, er der ingen tvivl om, at vores resultater vil få meget stor betydning for den fremtidige behandling af børneinkontinens, siger Søren Hagstrøm.

 

Opdateret