Regulering af mikroRNA kan hjælpe hjertepatienter

Ved at regulere en bestemt mikroRNA-gruppe, kaldet miR-33, kan man højne det såkaldte ”gode kolesterol” og derved potentielt behandle åreforkalkning. Det viser ny forskning, som forskere fra blandt andet Aalborg Universitetshospital i sidste uge offentliggjorde i det ansete amerikanske tidsskrift ”Science Translational Medicine”.

Én af de største syndere, når man taler hjertekarsygdomme er åreforkalkning – også kaldet aterosklerose. Åreforkalkning opstår, når der aflejres kolesterol og fedt på indersiden af blodårer, så blodårerne til sidst bliver så tilstoppende, at en blodplade kan sætte sig fast og danne en livstruende blodprop.

Imidlertid findes der to slags kolesterol, og skal man nedbringe risikoen for hjertekarsygdom, vil man typisk sige, at man enten skal nedbringe det dårlige LDL-kolesterol – eller højne det gode såkaldte HDL-kolesterol. Og det er netop, hvad en forskergruppe nu har fundet en metode til at gøre ved at manipulere med en af kroppens mindste styreenheder, de såkaldte mikroRNA’er.

Tidligere forskning har nemlig vist, at de små regulatoriske molekyler, altså mikroRNA, spiller en meget vigtig rolle i kontrollen med, hvilke gener der bliver udtrykt. Den viden har ført til, at forskerne bag artiklen i Science Translational Medicine har fundet en metode til at højne mængden af HDL-kolesterol i blodet –ved at behandle med et stof målrettet mod mikroRNA.

- Det vi har fundet ud af er, at vi kan gå ind og regulere det såkaldt gode kolesterol ved medicinsk at hæmme en gruppe mikroRNA, der hedder miR-33, forklarer Sakari Kauppinen, der er professor ved Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

- Det helt nye er, at for første gang er det lykkedes at hæmme en hel familie af mikroRNA’s aktivitet – i dette tilfælde dem man kalder miR-33a og miR-33b i miR-33 familien - ved hjælp af et ultrakort anti-mikroRNA-molekyle, uddyber han.

Bag projektet, som blandt andet har været støttet af det amerikanske forskningsråd NIH, står en stor international forskergruppe, ledet af professor Anders Näär fra Harvard Medical School i Boston. Sammen med kollegaen Andreas Petri har Sakari Kauppinen fra Aalborg Universitetshospital deltaget med deres store ekspertise inden for mikroRNA og dataanalyser og bidraget til den bioinformatiske del af projektet.

Mulig nøgle til behandlingen af alvorlige sygdomme

Studiet er gennemført på afrikanske grønne aber, og netop dét giver forskerne tro på, at resultaterne vil kunne overføres til mennesker og bruges i behandlingen af eksempelvis hjertekarsygdomme.

- Det næste skridt kunne jo være, at der bliver udviklet et medicinsk præparat på baggrund af disse resultater, som kan bruges som middel til at højne mængden af HDL-kolesterol i blodet. Det er i hvert fald et oplagt perspektiv i den nye forskning, fortæller Sakari Kauppinen.

Men faktisk rækker perspektiverne i forskergruppens resultater langt videre. For regulering af mikroRNA’er, kan være nøglen til behandling af mange alvorlige sygdomme:

- Man ved, at når der er ubalance i specifikke mikroRNA’er, kan det være medvirkende til udviklingen af sygdomme – det kan være både kræft- og hjerte-karsygdomme. Så derfor kan reguleringen af sygdomsfremkaldende mikroRNA komme til at spille en vigtig terapeutisk rolle, inden for behandlingen af en lang række sygdomme, slutter Sakari Kauppinen.

Opdateret