Forskningscenter skal forudsige lungeskade

Der var gode nyheder med posten, da det Det Obelske Familiefond forleden bevilgede 5,6 mio. kroner til etableringen af et nyt tværdisciplinært "lungeforskningscenter", der har som primært formål at udvikle banebrydende metoder til diagnose og behandling af livstruende lungesygdomme. Det er Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet, der er gået sammen om centeret, der skal belyse et område, der har været forsknings- og samfundsmæssigt forsømt i årtier:

- Lungesygdomme har været noget, man har tænkt var "selvforskyldt", som følge af for eksempel rygning og anden usund levevis. Derfor har man ikke været videre optaget af at opspore sygdommene tidligt, selvom det som ved enhver anden alvorlig sygdom, er afgørende for at man kan behandle og begrænse sygdommen mest muligt. Det forklarer professor Bodil Steen Rasmussen, professor og overlæge ved det anæstesiologiske speciale på Aalborg Universitetshospital.

Hun glæder sig til at stå i spidsen for det nye forskningscenter, som – hvis ambitionen lykkes – vil skabe ny og vigtig viden til gavn for de mange danskere, der rammes af lungesygdomme. Hvert år får 43.000 patienter med diagnosen KOL akut og livstruende forværring, og ligeledes rammes mange raske personer af lungesygdom som følge af lungebetændelse, blodforgiftning, traume og stor kirurgi.

- Diagnosticering af lungesygdom er yderst vanskelig, idet der – i modsætning til for eksempel hjerte- eller nyresygdom og kræft – ikke findes specifikke målemetoder. Man opdager først lungesygdom, når man kan måle en funktionsnedsættelse, reduceret iltoptagelse eller kan påvise lungeskade på røntgen- eller scanningsbilleder. Og det er altså først, når den alvorlige og uoprettelige skade er sket, fortæller Bodil Steen Rasmussen.

Hun sammenligner lungevævet som en fodboldbane, hvor græsset kan visne, hvis der ikke tages hånd om grønsværen. Og hvis først, der er visne pletter, bliver det mindre sjovt at spille bold.

Biomarkører kan forudsige patienter med risiko

I et samarbejde mellem kliniske afdelinger på Aalborg Universitetshospital og Institut for Bioteknologi på Aalborg Universitet har forskere udviklet en banebrydende metode, hvor metabonomics-undersøgelser af blod fra hjertekirurgiske patienter, kan bruges til at forudsige behandlingskrævende lungesygdom allerede to til tre dage før, symptomerne opstår. Metoden er allerede patenteret og dokumenteret gennem flere studier, men selvom der mangler yderligere udvikling, før den kan tages i brug i klinisk praksis, er Bodil Steen Rasmussen begejstret over dens potentiale:

- Hvis vi via nogle markører i blodet kan forudse, hvilke patienter der er i særlig risiko for at udvikle lungeskade, skal kan vi tage de nødvendige forholdsregler i form af ilttilførsel, og være ekstra påpasselig med lungebetændelse, siger Bodil Steen Rasmussen.

Bevillingen fra det Obelske Familiefond skal dække driften af det nye forskningscenter de næste fem år. Her vil omdrejningspunktet være at få forfinet metoden, så den med tiden kan blive en fast del af klinisk praksis. Efter planen skal der ansættes en bioingeniør, som skal stå for metabolit-studier, og der er desuden planlagt to ph.d.-forløb, som koncentreres om studier på KOL-patienter og intensivpatienter.

Bodil Steen Rasmussen forventer, at udviklingen af specifikke biomarkører i blod, lungevæske og lungevæv samt fokus på lungekredsløbets rolle i udviklingen af lungesygdom vil få en betydelig samfundsmæssig værdi, idet bedre diagnostik og tidligere indsats kan reducere både sygelighed og dødelighed markant.