Prognosemodel skal sikre mere målrettet behandling af sjælden lymfekræftsygdom

Forskere fra Hæmatologisk Forskningsafsnit på Aalborg UH har udviklet et nyt prognoseværktøj til patienter med den sjældne kræfttype Burkitt lymfom. Resultaterne er blevet til i et internationalt samarbejde og er netop publiceret i det anerkendte amerikanske tidsskrift Journal of Clinical Oncology.

Lasse Hjort JakobsenPatienter med den meget sjældne kræftsygdom Burkitt lymfom har god gavn af en skrap kemoterapibehandling, og med hurtig behandling lever omkring 85 procent stadig efter 2 år. Men gode modeller til at forudsige, hvor godt patienter klarer sig har indtil nu været en mangelvare.

- Det er vigtigt at have en god prognostisk model, så vi kan målrette behandlingen bedre. Fordi Burkitt lymfom er så sjælden, har man tidligere brugt prognosemodeller som er udviklet til andre, mere hyppige kræfttyper, forklarer biostatistiker ved Hæmatologisk Forskningsafsnit, Lasse Hjort Jakobsen.

Sammen med kollegaer fra blandt andet Brown University og Rutgers Cancer Institute i USA har han og kollegaer på Hæmatologisk Forskningsafsnit indsamlet data for omkring 1.000 patienter, som over de sidste ca. 20 år er blevet diagnosticeret med Burkitt lymfom. Udover danske og amerikanske patienter, omfatter studiet også data fra britiske, svenske, norske, australske og canadiske patienter.

- Ud fra disse data og med baggrund i statistiske modeller har vi udpeget nogle kliniske faktorer, som kan differentiere prognosen, fortæller Lasse Hjort Jakobsen.

De fire faktorer er patientens alder (er man over 40), LDH-værdi i blodet (over 3 gange referenceværdien), patientens generelle helbredsstatus (performance score er 2 eller højere) samt om kræften er til stede i centralnervesystemet. Dermed tildeles patienter mellem 0 og 4 point – og jo flere point, jo dårligere prognose.

- Vi kan se, at netop disse fire faktorer er bestemmende for, hvordan det går patienterne med Burkitt lymfom. Da den kemoterapi der bruges, er forbundet med mange bivirkninger, er det vigtigt, at vi ikke overbehandler patienter med en god prognose. Samtidig kan vi øge opmærksomheden på de patienter, som har en dårligere prognose med standardbehandlingen, og eksempelvis rekruttere dem til kliniske forsøg, forklarer Lasse Hjort Jakobsen.

Lasse Hjort Jakobsen vurderer, at den nye viden vil få indflydelse på, hvordan patienter, som i fremtiden diagnosticeres med Burkitt Lymfom, bliver behandlet.

- Tilsvarende modeller for andre lymfekræfttyper har allerede fundet vej til de kliniske guidelines, så vi forventer, at vores model på samme vis vil finde vej til klinikken. Det vil især have stor værdi i forhold til at kunne reducere behandlingen for lavrisikopatienter, og dermed undgå at overbehandle dem med unødige bivirkninger til følge, siger Lasse Hjort Jakobsen. 

Stor international anerkendelse af nordjysk cancerforskning

Studiets resultater er publiceret i ”Journal of clinical oncology”, der er det amerikanske onkologiske selskabs officielle tidsskrift. At resultaterne er blevet publiceret netop dér, vidner om, at det er vigtige resultater med umiddelbar klinisk betydning, fortæller professor ved Hæmatologisk Forskningsafsnit Tarec Christoffer El-Galaly:

- Inden for de seneste år har vi publiceret fire andre artikler med forskning baseret på real-world data i dette tidsskrift, så det er virkelig en af vores styrkepositioner på Aalborg UH. Vi er internationalt anerkendte for vores forskning i epidemiologi og real-world evidence inden for de hæmatologiske cancere.

 

Opdateret