Mulige langtidsskader ved iltbehandling skal undersøges

Når patienter indlægges med lungesvigt på en intensivafdeling, skrues der som største naturlighed op for iltapparaterne, så iltforsyningen til kroppens celler kan opretholdes. For ilt er som bekendt livsnødvendigt og et livgivende lægemiddel, som lægevidenskaben har brugt i århundreder. Men for meget ilt er skadeligt for lungevævet – og omvendt kan for lidt ilt skade hjernen, fortæller professor i klinisk anæstesi og intensivmedicin ved Aalborg Universitetshospital, Bodil Steen Rasmussen:

- Rundt omkring i verden behandler man patienter med lungesvigt med forskellige niveauer af iltindhold i blodet; fx 8 eller 12 kilopascal (kPa). Der er en tendens til, at man bruger mindre og mindre ilt, men der findes faktisk ikke noget videnskabeligt belæg for, hvilket niveau, der er bedst for patienterne i det lange løb, forklarer hun.

Bodil Steen Rasmussen står i spidsen for et igangværende internationalt iltprojekt, HOT-ICU (Handling Oxygenation Targets in the Intensive Care Unit), hvor akutte patienter, som indlægges på intensiv afdeling behandles med ilt til enten 8 eller 12 kPa. I det nye forskningsprojekt, planlægger hun og hendes kollegaer at undersøge, om der er forskel på op til 500 danske patienters kognitive funktioner og lungefunktion i de to grupper et år efter deltagelse i HOT-ICU studiet.

- Det er desværre ikke usædvanligt, at patienter, som har været indlagt med akut lungesvigt, får følgeskader i form af kognitive problemer og nedsat lungefunktion. I studiet vil vi derfor kortlægge, om der er en sammenhæng mellem den iltbehandling, de har fået, og typen af eventuelle skader, forklarer Bodil Steen Rasmussen.

Planen er således, at patienterne skal have målt deres lungefunktion og kognitive evner, som fx korttids- og langtidshukommelse, sproglige evner og rumlige opfattelse ét år efter indlæggelsen.

- Vi håber, at vi med projektet kan skabe viden om, hvad der er det optimale iltniveau. Dødeligheden blandt patienter på en intensivafdeling er desværre op mod 25%, så det vigtigt, at vi hele tiden arbejder for at øge overlevelsen. Imidlertid har vi også en forpligtelse til at sikre, at patienterne overlever med så få eftervirkninger som muligt, siger Bodil Steen Rasmussen.

Forskningsprojektet er så småt gået i gang og ventes afsluttet i efteråret 2020 og gennemføres i samarbejde med Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital. Novo Nordisk Fonden har støttet projektet med kr. 3.904.312 millioner kroner. Det er en del af et større forskningsprogram, som omfatter 27 intensivafdelinger fra hospitaler i 5 forskellige lande.