Patienter kan brevstemme på sygehuse

Det er muligt for patienter at stemme til kommunal- og regionsvalget på de nordjyske sygehuse og i Psykiatrien.

Afstemning gælder for indlagte patienter

På regionens sygehuse får indlagte patienter information om, at de kan brevstemme på sygehuset. Brevafstemningen foregår inden for nærmere fastsatte tidsrum. 

Sygehusets administration indsamler brevstemmerne, der sendes til den kommune, som vælgeren har angivet på brevstemmens yderkuvert. Brevstemmerne skal være sendt og modtaget i vedkommendes hjemkommune, inden afstemningen går i gang på valgdagen 19. november 2013. 

Retten til at brevstemme på sygehuset gælder også patienter, der bliver udskrevet før valgdagen, men som på trods af dette ikke forventes at være i stand til at møde personligt op og stemme på valgdagen. 

Det er desuden muligt for patienter på Hospice Vendsyssel og KamillianerGaarden at brevstemme. 

Det er ikke muligt for ambulante patienter at stemme på sygehusene.

Opdateret