Diabetes øger risikoen for farlig infektion

Patienter med diabetes er mere udsatte for livstruende blodforgiftninger med Staphylococcus aureus-bakterier. Det viser ny forskning fra Aalborg og Århus Universitetshospitaler, og det kan indikere et behov for øget infektionsovervågning af diabetespatienter.

S. aureus, også kaldet gule stafylokokker, er bakterier som normalt lever uskadeligt på huden. Af og til forårsager de dog infektioner, som kan være dødelige, såfremt bakterierne trænger ind i blodbanen. Forekomsten af alvorlige S. aureus-infektioner er steget i de seneste 20 år, hvilket skyldes både kendte og ukendte faktorer. 

Forskerne analyserede data for næsten 30.000 personer med og uden diabetes ved brug af fire danske medicinske registre over en 12-årig periode. De sammenlignede risikoen for infektion med S. aureus i forhold til de forskellige typer af diabetes, varigheden af sygdommen og komplikationer som følger af at leve med diabetes.

Sammenlignet med patienter uden diabetes havde patienter med type 1 diabetes 7 gange højere risiko for blodforgiftning med S. aureus erhvervet uden for sygehuset, mens den tilsvarende risiko for patienter med type 2 diabetes var forøget næsten tre gange. Patienter med diabetiske komplikationer som kredsløbsproblemer, fodsår og nyresygdom havde særlig stor risiko for infektion.

Derudover viste undersøgelsen, at infektionsrisikoen steg i takt med varigheden af diabetes; patienter som havde haft sygdommen i 10 år eller mere havde tæt på fire gange større risiko for blodforgiftning med S. aureus end patienter uden diabetes. Utilfredsstillende blodsukkerregulering var ligeledes forbundet med høj infektionsrisiko. 

Læge og ph.d.-studerende ved Aalborg Universitetshospital Jesper Smit, som er hovedforfatter bag undersøgelsen, fortæller om resultaterne:

- Der har blandt klinikere længe været en opfattelse af, at diabetes øger risikoen for alvorlige S. aureus-infektioner, men indtil nu har evidensen været sparsom. Forklaringen på dette er, at der kun få steder i verden er forskningsadgang til data af den nødvendige kvalitet.

Undersøgelsen forklarer ikke direkte, hvad den øgede risiko skyldes, men den peger på, at mangelfuld kontrol af sygdommen og udvikling af diabetiske senkomplikationer kan spille en vigtig rolle: 

- Det kan medføre et svækket immunrespons, så risikoen for infektion siger. Desuden ved vi, at patienter med diabetes ofte lider af en række øvrige livsstilssygdomme, hvilket også kan bidrage til at øge modtageligheden for svære infektioner. 

Forskerne påpeger, at næste skridt nu vil være at undersøge, hvordan diabetes kan påvirke prognosen for  S. aureus infektioner, og om der også her er en sammenhæng med nogle af de faktorer, som er fundet i det foreliggende studie af risikoen.

Jesper Smit understreger, at undersøgelsen har nogle begrænsninger; de data som var tilgængelige tillod ikke at tage inddrage rygning eller body mass index (BMI) - to faktorer, som kan påvirke immunresponset og efterfølgende mulig infektion. Det skal også understreges, at forekomsten af methicillin-resistent S. aureus (MRSA) var meget lav i Danmark i studieperioden, og derfor kan forholdene være anderledes i lande, hvor MRSA er mere udbredt.

Resultaterne er netop publiceret i European Journal of Endocrinology, se mere på http://www.eje-online.org/cgi/content/long/EJE-16-0023v1


Opdateret