Forskningsprojekt skal nedbringe dødelighed hos patienter med skizofreni

Nordjyske patienter med skizofreni tilbydes som led i et nyt forskningsprojekt at blive undersøgt for tegn på hjertesygdom. En forebyggende indsats skal reducere dødeligheden blandt patienterne, som ifølge statistikken dør 20 år tidligere end andre.

En af forklaringerne på den kortere levealder er en høj selvmordsrate blandt patienter med skizofreni, men meget tyder på, at sygdomme som åreforkalkning og andre livsstilsrelaterede sygdomme også bærer en stor del af ansvaret. Det fortæller professor ved Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Jørgen Aagaard.

- Hvor vi andre har en dødelighed af hjertekarsygdomme på omkring 10-15 %, har disse patienter en dødelighed på 30-40 %. Og udover at de dør af det, så dør de også i en langt yngre alder.

I et forskningssamarbejde med overlæge Svend Eggert Jensen fra Hjerteafdelingen på Aalborg Universitetshospital vil Jørgen Aagaard og kollegaer dels kortlægge sundhedstilstanden blandt skizofrene patienter, dels iværksætte initiativer, der kan bedre den.

- Vi kan desværre se af statistikkerne, at patienter med skizofreni gennem de sidste generationer har haft en levetid på 55-60 år, mens resten af befolkningen har øget deres levetid med ca. 10 år pr. generation. Det har vi som sundhedsvæsen et ansvar for at lave om på, fortæller Jørgen Aagaard.

Ifølge professoren går mange patienter med skizofreni rundt med ubehandlede, alvorlige legemlige sygdomme, fordi behandlersystemet har fokus på deres psykiatriske diagnoser, og ikke de afledte legemlige sygdomme, som kan følge af eksempelvis manglende motion, dårlig ernæring, rygning eller stof- og alkoholmisbrug. Samtidig har skizofrene patienter en ringere sygdomsindsigt og har sværere ved at beskrive eventuelle symptomer for deres læge.

- De risikerer simpelthen at få en ringere behandling end andre patienter. Samtidig ved vi, at det er vanskeligt at motivere disse patienter til livsstilsforbedringer på grund af deres psykiske sygdom, siger Jørgen Aagaard.

Jørgen Aagaard og Svend Eggert Jensen har nu iværksat et projekt, hvor en gruppe patienter med skizofreni tilbydes en intensiv hjerteundersøgelse. Hvis lægerne finder biomedicinske markører - eller forstadier til hjerte-karsygdom, som for eksempel forhøjet kalk, fedt i hjertet eller ledningsforstyrrelser, så tilbydes de forebyggende behandling og opfølgning i tæt samarbejde med patienternes praktiserende læge og distriktssygeplejen.

Finder uopdaget sygdom hos flertallet

Det er et tilbud, som patienterne har taget vel imod. Projektsygeplejerske Mette Dyrholm Hundsholt, som er med til at rekruttere patienter til forsøget, fortæller, at næsten alle de adspurgte har takket ja til det omfattende serviceeftersyn:

- Der er mange, der oplever nogle symptomer, som de er bekymrede for og gerne vil udredes for. Både for deres egen skyld, men også fordi de gerne vil bidrage med viden, som kan hjælpe andre.

På nuværende tidspunkt er 20 patienter blevet undersøgt, og flertallet af disse er nu sat i forskellig forebyggende behandling. Cirka halvdelen havde KOL, mens en fjerdedel havde indikatorer for sukkersyge, forhøjet fedt i blodet eller forhøjet kalk i kranspulsårerne.

- Det understreger, hvor vigtigt det er at komme disse patienters legemlige sygdomme i forkøbet. Vi håber, at projektet kan lede til et standardiseret udredningsprogram med nye nationale og internationale retningslinjer for, hvordan man udreder og behandler denne patientgruppes legemlige sygdomme, så vi kan bedre deres sundhedstilstand og herigennem reducere den sociale ulighed i sundhed, fortæller Jørgen Aagaard.

Fakta om projektet

  • Den gennemsnitlige forventede levealder for en mandlig skizofren patient er kun 55 år.
  • I projektet indgår 300 skizofrene patienter og raske kontrolpersoner.
  • Undersøgelsen består bl.a. af scanninger af hjertet, tå-blodtryksmåling, bestemmelse af hjertefrekvens-variabilitet, lungefunktionsundersøgelse, blodprøver for forhøjet fedt og sukker, samt måling af forstyrrelser i hormonelle parametre.
  • En vigtig pointe i projektet er, at behandling af den legemlige sygdom sker i tæt samarbejde med den distriktssygeplejerske, som patienterne i forvejen kender fra deres psykiatriske behandling. Det er en person, de har tillid, og som kan sørge for, at patienterne også følger behandlingen. 
  • Projektet kører de næste fem år.


Opdateret