Kronisk syge ældre med hyppige kontakter til sundhedsvæsenet har stor risiko for genindlæggelse

En nordjysk forskergruppe har kortlagt, hvad der kendetegner de ældre borgere, der er i særlig risiko for at blive indlagt på sygehuset igen inden for 30 dage efter udskrivelsen.

Omkring hver femte patient ryger tilbage på hospitalet inden for den første måned efter udskrivelsen. Det viser en ny undersøgelse af personer over 65 år, der har været indlagt på et dansk hospital:

- Ikke overraskende drejer det sig om borgere med kroniske sygdomme, der i forvejen har kontakt med en række forskellige aktører inden for sundhedsvæsenet. De havner tilsyneladende i en negativ spiral, hvor gentagne akutte indlæggelser og kontakter på kryds og tværs mellem de forskellige instanser bliver en del af hverdagen, forklarer Mona Kyndi Pedersen, der som forsker ved Klinik Medicin og Akut på Aalborg Universitetshospital står bag undersøgelsen.  

Risiko for genindlæggelse kan vurderes ved indlæggelsen

Undersøgelsen giver et bidrag til forståelsen af, hvordan organisatoriske, medicinske og ikke mindst borgerrettede forhold spiller sammen. 

- I princippet kan man allerede ved indlæggelsen vurdere, om der er tale om en patient, der med stor sandsynlighed vil blive genindlagt. Hvis for eksempel patienten bruger meget medicin, har mange besøg hos egen læge eller vagtlæge, eller ofte benytter skadestuen, eller har været indlagt for nyligt, er det markører, som indikerer, at patienten har stor risiko for at blive genindlagt, siger Mona Kyndi Pedersen.

Omfattende datamateriale

Forskergruppen har udviklet en database, der kobler oplysninger fra forskellige registre. Herfra har de beskrevet patienternes kontakter til sundhedsvæsenet over tid og identificeret kontaktmønstre på tværs af sektorer. Oplysningerne er herefter koblet med en række informationer om den enkelte persons livsvilkår og sociale forhold. 

- Hermed blev vi i stand til at beskrive forløbet for hver enkelt person i året op til indlæggelsen, under indlæggelsen og efter udskrivelsen og at koble det med information om, hvad der i øvrigt skete i patientens liv i tiden op til indlæggelsen.

Databasen omfatter 1.275.000 indlæggelser og omfatter knap 500.000 personer, der én eller flere gange, har været indlagt på et hospital i perioden 2007-2010.

- Både størrelsen af datamaterialet, men også muligheden for at koble alle de forskellige typer af information sammen, gør, at vores resultater har vakt opmærksomhed også internationalt, siger Mona Kyndi Pedersen.  

Mulighed for at målrette indsatser

Ifølge forskeren bidrager undersøgelsens resultater til, at man i fremtiden bedre vil kunne udpege de særlige grupper af borgere, som er i risiko for at blive genindlagt.

- Det betyder, at vi i langt højere grad bliver i stand til at målrette indsatser, der fokuserer på afgrænsede problemstillinger og behov. Resultaterne kan desuden være med til at nuancere nogle af de igangværende sundhedspolitiske diskussioner – blandt andet om forebyggelighed af genindlæggelser, fortæller Mona Kyndi Pedersen.    

Forskergruppen planlægger nu at bruge det omfattende datamateriale til at se nærmere på udvalgte problemstillinger og mere afgrænsede patientgrupper.

Yderligere oplysninger

Undersøgelsen er støttet af Novo Nordisk Fonden, Speciallæge Heinrich Kopps Legat, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Dansk Sygeplejeråds Sygeplejefaglige Forskningsfond.

Forskergruppen omfatter sygeplejerske Mona Kyndi Pedersen, overlæge Gunnar Lauge Nielsen, og biostatistiker Søren Lundbye-Christensen – alle ansat ved Aalborg Universitetshospital - samt professor Lisbeth Uhrenfeldt, Nord Universitet, Bodø Norge, tidligere ansat ved Aalborg Universitet.

Videnskabelige artikler

Opdateret