Kom til kongres for Medicinsk Studenterforskning med alt betalt

Selskab for Medicinsk Studenterforskning afholder i dagene 14.-17. marts Kongres for Medicinsk Studenterforskning. 5 studerende med forskningsprojekter tilknyttet Aalborg Universitetshospital kan komme afsted med alt betalt - det eneste, der mangler, er din ansøgning.

Kongressen henvender sig til alle studerende, der laver sundhedsvidenskabelig forskning ved et dansk universitet. Alle prægraduate, sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter kan præsenteres på kongressen - fx forskningsår, fritidsforskning, eksperimentelle bachelor- eller specialeopgaver og del A af integrerede ph.d.-projekter (4+4 eller kandidat-ph.d.)

Læs mere her

Alle studerende der deltager får muligheden for at formidle deres forskning og få feedback på deres projekter og præsentationsteknik. Kongressen er finansieret af hjemsøgte fondsmidler uafhængigt af industrien. Formålet er at klæde unge forskere på til at præsentere til store konferencer og at møde præ-graduate forskere fra andre dele af landet.

Har du spørgsmål til, hvordan du kommer med, så skriv til mail@studenterforskning.dk

 

Opdateret