Søg støtte til innovationsprojekter

Har du et innovationsprojekt, som skal finansieres, så er fjerde runde af BETA.HEALTH’s nationale platform måske en mulighed. Næste ansøgningsrunde starter d 1. juni med deadline d 27. august 2023.   

Sidder du med et innovationsprojekt, som lige mangler det sidste skub for at blive til en konkret løsning på et klinisk behov, så kan du godt fatte pennen. Fra 1. juni indtil 27. august kan du nemlig indsende en ansøgning til BETA.HEALTH om at modtage et såkaldt BETA-grant. Grantet består af økonomisk støtte på enten 500.000 eller 1.000.000kr. Alle udvalgte projekter bliver en del af BETA.HEALTH’s acceleratorforløb, der varer 6-9 måneder, afhængig af hvilken bevilling man søger. I forløbet vil projektet vil blive modnet bl.a. ved at nedsætte barrierer, identificere samarbejdspartner og mulighed for sparring. Her vil de udvalgte projekter få tildelt ekspertise og support under hele processen. Alle klinikere fra danske hospitaler, præ-hospitaler eller psykiatrien har mulighed for at ansøge.

BETA.HEALTH er en innovationsplatform, med Novo Nordisk Fonden i ryggen, som vil uddele midler for op til 15 mio. kr. årligt til forskningsbaserede innovationsprojekter fra 2022 til 2027.
Der kan ansøges om bevillinger to gange årligt. Ved denne ansøgningsrunde kan man ansøge typerne:  

  • BETA.0.5 på 500.000 kr.  
  • BETA.10 på 1.000.000 kr. 
  • Industry.partner.10 på 1.000.000

Kriterierne for at opnå den enkelte bevilling samt brug af midler fremgår af hjemmesiden www.betahealth.dk og Industry-call | BETA.HEALTH (betahealth.dk).

For nærmere oplysninger og drøftelse om jeres mulige ansøgning, kontakt Innovationsklinikken ved Carina Østervig (caan@rn.dk).
    
Ansøg her: https://betahealth.dk/apply

 

Opdateret