Udvalgte projekter
Læs mere om udvalgte projekter
-
Forudgående jodeksponenring, oftest efter kontrast-forstærket CT, kan fører til dårlig billedkvalitet af thyroideaskintigrafi.
I dette projekt undersøgtes 194 patienter med skintigrafi og en nylig CT (maks. 3 mdr). Det viste sig, at både patientens alder og dage siden CT var signifikante variabler for at opnå en diagnostisk skintigrafi.
Projektet mundede ud i konkret vejledning for patienter med nylig CT før skintigrafi (Andersen TB et al, Clin Nucl Med 2015;40:297-302).
-
FACIT er et forskningsmetodestudie, der analyserer, hvordan man i kliniske forsøg med radiologiske og nuklearmedicinske tekniker har defineret kriterier for knoglemetastaser.
I vurderinger af nye skanningsteknikker mod etablerede metoder er det vigtigt, at den sande facitliste er så velbeskrevet som muligt. Der er tilfældigt udvalgt 2 systematiske reviews i henholdsvis prostata- og brystkræft, hvor de ca. 35 bagvedliggende originalstudierne gennemgås af mindst to observatører for beskrivelse af definition af tilstedeværelse eller fravær af knoglemetastaser. Hvordan tvivlsomme resultater håndteres vurderes tillige.
Ikke-engelske studier er oversat, så data kan trækkes ud, og forfattere er kontaktet ved åbenlyse uklarheder, som f.eks. dobbeltpublikation af data.
Formålet med FACIT-projektet er at gøre opmærksom på de vage definitioner og dermed muligheden for ukorrekt vurdering af nye teknik.Projektet ledes af Professor Lars J. Petersen.
-
SPECT/CT er et ofte anvendt supplement til planar knogleskintigrafi.
I dette projekt er det undersøgt om en vanlig SPECT/CT optagelse kunne erstattes af en ultra-hurtig optagelse på ca. 3 min. De 100 patienter, overvejende med prostatakræft, er undersøgt og analyseret i et samarbejde med NMA i Herning.
Data er entydige og kan forventes at give anledning til snarlig ændring af praksis (Zacho HD, manuskript).
-
Dette projekt er en langsigtet satsning på translational imaging.
Som en del af Dansk Cancer Biobank indsamler vi blod hos patienter henvist til knogleskintigrafi.
Målet er at bedre identifikation af prognose, behandlingsrespons og billeddiagnostisk progression ud fra en sammenligning af imaging og circulerende biomarkører, som tumorceller, mikrovesikler og methyleret DNA i cellefrit plasma (Lars J. Petersen).
-
Osteomyelitisprojektet er et stort flerårigt samarbejdsprojekt, som er støtte af det frie forskningsråd.
NMA har 2 PhD forløb med afsæt i dette projekt (Karin Michaelsen og Lars Jødal). Projektet laves bl. a. i samarbejde med PET-centret på Aarhus Universitetshospital, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi. KU, og forskegrupper i Turku, Finland og Nijmegen, Holland.
Formålet med projektet er at finde nye og bedre PET sporstoffer, der kan bruges til påvisning af osteomyelitis. Der er tale om en større logistisk udfordring, når et forsøgsdyr skal have injiceret bakterier i en arterie i det ene ben for at udvikle infektion for siden at blive bedøvet og skannet med 3 PET sporstoffer i Aarhus og dernæst SPECT/CT og PET skannes med yderligere 4 sporstoffer i Aalborg på samme dag; denne skanneprotokol tager ca. 18 timer. Optagelsen af PET billederne bliver lavet som både dynamiske og statiske optagelser.
Projektet er vel undervejs og der er udviklet ny, egne sporstoffer.
-
Brunt Fedt (Brown Adipose Tissue, BAT) studie (Mette Motzfeldt): Delprojekt af et større studie (POLAR) om hvorvidt genetisk tilpasning har resulteret i akkumulering af brunt fedt som mekanisme til at modstå kulde blandt grønlændere, og om dette beskytter mod insulinresistens, diabetes, fedtophobning mellem organerne.
I delstudiet, der foregår i Aalborg, sammenlignes aktiveringen af brunt fedt ved udsættelse for kuldeeksponering hos etniske grønlændere og hos etniske danskere. Aktiveringen vurderes ved hjælp af forskellige modaliteter, herunder bl.a. FDG PET/CT-skanninger, krops- og hud (IRT) temperaturmålinger og diverse biokemiske målinger på blodprøver, som anvendes ved henholdsvis stuetemperatur og under afkøling ved hjælp af køletæpper. -
Afdelingen har igennem 5 år deltaget i et større projekt (PRIS, protese-relateret infektion og smerte) om løshed og infektion af hofte- og knæproteser.
Tilvejebringelse af en endelig facitliste er ved at være afsluttet, for at vi kan da opgøre de diagnostiske karakteristika af knogleskintigrafi med SPECT/CT, leukocytskintigrafi såvel som 18FDG-PET/CT i disse kliniske problemstillinger (Ramune Aleksyniene).
-
Vurdering af behandlingseffekt af knoglemetastaser er vanskelig. I dette prospektive studie ledet af Randi Fuglsang indgår flere kohorter af patienter med påviste knoglemetastaser, der begynder behandling med hormonterapi, nye androgen-inhibitorer og forskellige kemoregimer.
Patienten følges med regelmæssige knogleskintigrafi og NaF PET/CT og sammenholdes med klinisk respons og biokemi.
-
Billeddiagnostiske metoder træfsikkerhed for knoglemetastaser er relativ ukendt, da det endelige facit ofte ikke kendes.
Her tages udgangspunkt i ca. 700 knoglebiopsier, hvor de forudgående skintigrafier, PET/CT, CT og MR optagelser sammenholdes med de patologiske fund (Benedicte Lange).