Forsøg med immunterapi og NanoKnife til behandling af bugspytkirtelkræft
Professor, dr. med. Morten Ladekarl, Onkologisk Afdeling, professor Ole Thorlacius-Ussing og reservelæge, ph.d.-studerende Rasmus Virenfeldt Flak, Mave-Tarmkirurgisk Afdeling har modtaget kr. 1.850.000 til en undersøgelse af, om elektrisk påvirkning af kræftcellerne kan forstærke effekten af immunterapi ved bugspytkirtelkræft, som har spredt sig.
Kræft i bugspytkirtlen er en hyppig kræftform med høj dødelighed. Hos halvdelen af patienterne har kræften spredt sig, når sygdommen opdages, og der er et stort behov for mere effektive behandlingsformer.
Immunterapi er effektiv ved flere forskellige kræftformer, men desværre har resultaterne ved bugspytkirtelkræft været nedslående. Forskergruppen vil undersøge, om såkaldt ”irreversibel elektroporation”, også kaldet NanoKnife, kan bruges til at forstærke virkningen af immunterapi hos patienter med bugspytkirtelkræft, hvor kræften har spredt sig. Ved metoden sendes impulser med høj elektrisk spænding igennem en metastase under en operation. Den elektriske spænding ødelægger kræftcellerne, uden at de omkringliggende blodkar påvirkes. Herved kan patientens egne immunforsvarsceller aktiveres, og immuncellerne kan efterfølgende med immunterapi stimuleres til at angribe kræften i hele kroppen. Dyreforsøg har vist markante resultater ved brug af denne metode, der nu skal afprøves på Aalborg Universitetshospital hos patienter med bugspytkirtelkræft.
Håbet er at bane vej for en behandling, som kan sikre en stor gruppe af patienter en bedre overlevelse.
Projektet påbegyndes i 2021 og bevillingen gælder for to år.
Bedre udvælgelse af patienter til behandling med bortezomib
Professor, cand.scient., ph.d. Karen Dybkær fra Hæmatologisk Afdeling har modtaget kr. 2.325.000 til et studie, der skal finde molekylære kendetegn, der kan bruges til at identificere hvilke patienter med diffus storcellet B-celle lymfom, som har effekt af behandling med lægemidlet bortezomib.
Hvert år rammes omkring 450 danskere af lymfeknudekræft af typen diffus storcellet B-celle lymfom. De fleste modtager standard immuno-kemoterapi behandling i et forsøg på at fjerne tumoren. Desværre dør mellem 20-50% af patienterne, fordi deres tumor er behandlingsresistent.
Sygdommen kan grupperes i forskellige undertyper afhængig af hvilke gener, som er aktiveret i tumorcellerne, og resultatet af standardbehandlingen er overordnet afhængig af hvilken undertype, patienten tilhører. Erfaringer viser dog, at underinddelingen af patienterne og behandling efter deres genudtryk, ikke altid er garanti for en effektfuld behandling.
Et nyt stof, bortezomib, i kombination med standardbehandling har i laboratoriet vist sig effektivt for især patienter med såkaldt høj-risiko undertype. Men samme effekt kunne imidlertid ikke vises i et stort og meget systematisk gennemført fase III-forsøg.
Forskergruppen har derfor en hypotese om, at der skal en meget mere dybtgående kortlægning af, hvordan DNA, RNA og protein kodes og udtrykkes i tumorcellerne til, for at finde de molekylære kendetegn, der karakteriserer patienter med diffus storcellet B-celle lymfom, som har effektivt respons på behandling med bortezomib i kombination med standardbehandling.
De vil derfor teste hypotesen ved at reanalysere alt klinisk og gentisk data fra det fejlslagne fase III-forsøg og på den måde finde DNA-mutationer og RNA gensignaturer, som er særlige for patienter, som responderer godt på behandling med bortezomib i kombination med standardbehandlingen. I laboratorieforsøg vil forskerne samtidig undersøge, om tab af specifikke gener eller kombinationer af gener har betydning for, hvordan behandlingen virker, og i hvor høj grad cellerne påvirkes i deres evne til at gro.
Forskerne håber at kunne finde molekylære kendetegn, som er stærke nok til at kunne identificere hvilke patienter, der med høj sandsynlighed vil have et effektivt bortezomib-respons, da den viden vil kunne bruges til at udvikle hurtige og billige påvisningsmetoder, som kan blive en del af hverdagsdiagnostikken på et hospital.
Forskningsbevillingen er gældende for perioden 2021 – 2023.