Millionbevillinger til Hæmatologisk Forskningsafsnit

Hvorfor er der stor geografisk variation i udbredelsen af visse kræftsygdomme i Danmark? Kan risiko for udbredt komplikation ved kemoterapi forudsiges med kunstig intelligens? Og kan man udvikle en simplere metode til afsløring af arvelig hæmaglobinsygdom? Hæmatologisk Forskningsafsnit har netop modtaget bevillinger til tre nye forskningsprojekter.

Risikofaktorer for Akut Leukæmi og Myelomatose i Danmark 

Med en bevilling på 5.239.000 kr. har Sygeforsikringen danmarks Sundhedsdonationer bevilget støtte til et projekt, der skal gøre forskerne klogere på sammenhængen mellem livsstil, erhverv og miljøfaktorer og risikoen for at udvikle bestemte kræftsygdomme.

Hæmatologer bliver ofte mødt med spørgsmålet ”Hvorfor mig?”, når patienter har fået en diagnose som akut leukæmi eller myelomatose. Desværre ved man meget lidt om årsagerne til disse sygdomme, men den geografiske fordeling af hvor sygdommene er særligt udbredte er imidlertid påfaldende.

I projektet belyses betydningen af om PFAS i drikkevandet, baggrundsstråling fra radon og erhvervsmæssig eksponering kan forklare, hvorfor der er steder i landet, hvor der er er flere patienter, der rammes af disse kræftsygdomme, sammenlignet med landet som helhed.

Projektet ledes af professor og overlæge Marianne Tang Severinsen.

Kunstig intelligens til opsporing af hyppig komplikation ved kemoterapi

Sygeforsikringen danmarks Sundhedsdonationer har desuden afsat en stor forskningsbevilling til et studie, der skal udvikle en metode til at bedre at kunne vurdere risikoen tidligt for febril neutropeni hos patienter i behandling med kemoterapi.

Febril neutropeni er en komplikation, som opstår hos mange patienter, der behandles med kemoterapi. Det kan give blodforgiftning, som er en alvorlig tilstand, og lægerne ønsker derfor at udvikle et værktøj, som baseret på kunstig intelligens og observationelle data kan hjælpe dem med at identificere patienter i særlig risiko. 

Beslutningsværktøjet udvikles i et samarbejde mellem ingeniører og klinikere med ekspertise i febril neutropeni og skal ved projektets afslutning afprøves i et klinisk forsøg.

Forskningsbevillingen lyder på 6 mio. kroner, og studiet gennemføres i samarbejde mellem Hæmatologisk Afdeling og Mikrobiologisk Afdeling samt Rigshospitalet og Aalborg Universitet. Projektet og ledes af professor og overlæge Tarec El-Galaly. 

Lettere opsporing af arvelig blodsygdom 

Endelig har Novo Nordisk Fonden bevilget 4.953.900 kr. til et forskningsprojekt, der sigter mod at udvikle en beslutningsstøttemodel, der ud fra simple parametre skal kunne vurdere en persons risiko for hæmaglobinsygdom.

Hæmoglobinsygdomme er en fællesbetegnelse for arvelige sygdomme, der påvirker dannelsen af hæmoglobin, for eksempel talassæmi, hvor patienterne danner for lidt hæmoglobin og kommer til at lide af blodmangel. 

Sygdommene er særligt udbredt i en række ulande, hvor de nuværende tests (hæmoglobin-elektroforese), der kan afsløre, om en person er bærer et sygt hæmoglobingen, ofte er så omkostningstunge, at de ikke bliver udført. 

I projektet vil forskerne derfor undersøge, om de kan udvikle modeller, der ud fra værdier i simple blodprøver kan hjælpe med at udpege patienter, som er i særlig risiko for at være bærere af et sygt hæmoglobingen, og som det derfor bør screenes. Håbet er i højere grad at kunne forebygge, at sygdommen bæres videre.

Projektet ledes af professor ved Aalborg Universitet, Izabela Nielsen og gennemføres i et samarbejde med Hæmatologisk Forskningsafsnit på Aalborg UH og Odense Universitetshospital.

 

Opdateret