Statistiker udpeget til fornemt hverv

Statistiker ved Hæmatologisk Forskningsafsnit, Lasse Hjort Jakobsen er blevet inviteret til at være med i editorial board’et hos tidsskriftet ”Annals of Lymphoma”, der er et nyt tidsskrift målrettet forskning i lymfekræft. 
Lasse Hjort JakobsenLasse Hjort Jakobsen har igennem flere år forsket i blandet andet overlevelse, skanninger og senbivirkninger ved kemoterapi hos patienter med lymfekræft.

- Det er en stor ære at få lov til at deltage i det redaktionelle arbejde for et internationalt tidsskrift, som mange førende lymfekræftforskere også er en del af. Da jeg er biostatistiker, vil en del af arbejdet omhandle sikring af god statistisk støtte på tidsskriftets artikler, fortæller Lasse Hjort Jakobsen.

Lasse Hjort Jakobsens tætte samarbejdspartner, statistiker og førende lymfekræftforsker ved Mayo Clinic i Rochester USA, Matthew J. Maurer, er også blevet inviteret til at være med i tidsskriftets editorial board. 

- Jeg ser frem til et godt samarbejde med ham i denne kontekst også, og glæder mig i det hele taget meget til at udvikle tidsskriftet og arbejde med at sikre en grundig statistisk gennemgang af dets artikler, siger Lasse Hjort Jakobsen.

Professor, overlæge, dr. med. Tarec Christoffer El-Galaly fra Hæmatologisk Afdeling og Hæmatologisk Forskningsafsnit glæder sig også over Lasses udnævnelse.

- Lasse er den helt rette person til den opgave. Han har været central i vores arbejde inden for nordisk lymfomgruppe og samarbejdet med Mayo-klinikken i Rochester. Han er også statistiker på et stort internationalt projekt udgående fra den australske lymfomgruppe.
 

Opdateret