Kræftsygdom spolerer ikke familiedrømme

Ny forskning fra Aalborg Universitetshospital har godt nyt til unge, der rammes af kræftsygdommen Hodgkin lymfom. Stort registerstudie viser nemlig, at kræftsygdommen ikke punkterer mulighederne for at stifte familie, og at patienterne får lige så mange børn som de, der ikke har haft sygdommen.

Hodgkin lymfom er en særlig form for lymfekræft, der især rammer unge mennesker bedst som de står i den fase af livet, hvor de planlægger at få børn. Derfor har det i mange år været patienter og lægers store bekymring, at sygdommen kunne sætte en tyk kæp i hjulet på eventuelle familieplaner.

- Heldigvis er Hodgkin lymfom en kræftsygdom, som vi har ret godt styr på i forhold til behandlingen, og overlevelsen er omkring 90%. Vi ved dog også, at strålebehandling og kemoterapi er skrappe sager, der kan gøre folk infertile, fortæller førsteforfatteren på den nye forskning, ph.d.-studerende Andreas Kiesbye Øvlisen.

Han har sammen med blandt andre professor Tarec Christoffer El-Galaly og den Nordiske Lymfom Epidemiologi-gruppe gransket de danske fødselsregistre for at se nærmere på, om personer, der har haft Hodgkin lymfom (og ikke har haft tilbagefald) får færre børn end personer, som ikke har haft sygdommen.

- Vi har sammenlignet patienterne med baggrundsbefolkningen, og for hver enkelt Hodgkin-patient har vi fundet fem tilsvarende danskere, som ikke har haft sygdommen på samme tidspunkt og som matcher på alder og køn, og på den måde set på, hvor mange børn, de har fået.

Til forskernes positive overraskelse har der vist sig ikke at være forskel.

- De får lige så mange børn, som alle andre, og børnene er sunde og raske og bliver født til tiden. Det overrasker os lidt, for vi havde egentlig regnet med, at denne gruppe ville få noget færre børn end baggrundsbefolkningen, fortæller Tarec Christoffer El-Galaly.

Den nye viden er vigtig, da den kan berolige unge patienter med Hodgkin lymfom, mener Andreas Kiesbye Øvlisen:

- Det er en patientgruppe, som vi må antage har de samme forventninger og drømme om livet som alle andre, og derfor skal vi også tage alle de forholdsregler, man kan, for at sikre, at et ønske om at få børn kan realiseres.

Kunstig befrugtning og mere skånsom behandling

Ifølge forskerne er der noget, der tyder på, at det netop er forholdsregler som tilbud om at nedfryse æg og sæd samt andre former for kunstig befrugtning, som er med til at sikre, at familiedrømmen kan gå i opfyldelse.

- Vi ser et øget forbrug af kunstig befrugtning i gruppen af Hodgkin lymfom-patienter. For mænd er det omkring 20 procent, og hos kvinder er tallet 14 procent – mod omkring 6 procent i baggrundsbefolkningen. Det viser, at det giver rigtig god mening at tilbyde nedfrysning af væv, inden behandlingen sættes i gang, forklarer Andreas Kiesbye Øvlisen.

Forskernes undersøgelse omfatter ikke de seneste fremskridt i behandlingen, fordi den jo i sagens natur ser på, hvordan det er gået tidligere patienter, fortæller Tarec Christoffer El-Galaly:

- Hodgkin lymfom er én af de kræfttyper, hvor personlig medicin har gjort en stor forskel. I dag bliver behandlingen afstemt efter PET-skanninger, så man kun bruger den mængde kemoterapi, som er absolut nødvendig. Det betyder en mere skånsom behandling, som vi må forvente har en positiv afsmitning på fertiliteten. Det skal nu undersøges i et kommende nordisk studie, som gennemføres i samarbejde med en ph.d.-studerende fra Karolinska Institutet i Sverige.

Stærkt dansk registerstudie

Forskningsresultaterne er blevet præsenteret på internationale kongresser, hvor der har vakt stor interesse, og senest har verdens førende tidsskrift om kræftsygdomme, Journal of Clinical Oncology bragt den danske forskning.

- I Danmark har vi rigtig gode registre, som gør det muligt at foretage denne slags studier, og det er et område, hvor vi er rigtig stærke. Tidligere har man lavet studier som disse ved hjælp af spørgeskemaer og fem-års opfølgninger, men det rummer en række metodiske usikkerheder, som vores studie af registre er ude over, forklarer Tarec Christoffer El-Galaly.

Yderligere oplysninger

Forskningsresultaterne er publiceret i Journal of Clinical Oncology, https://ascopubs.org/doi/abs/10.1200/JCO.21.00357.

Projektet er støttet via en professorat-bevilling fra Kræftens Bekæmpelse til Tarec Christoffer El-Galaly samt en bevilling fra Aalborg Universitet til Andreas Kiesbye Øvlisen.

Opdateret