Studie skal finde molekylære kendetegn, der kan forudsige behandlingsresultat
Professor ved Hæmatologisk Afdeling, Karen Dybkær har modtaget 3 mio. kr. til projektet "Behandlingsresistens i maligne B-celle blodsygdomme – kombination af CRISPR-baseret genom editering og kliniske data til identifikation af alternative behandlingsstrategier."
Hvert år rammes mere end 1.200 danskere af en malign B-celle cancer. De fleste modtager standard immuno-kemoterapibehandling i et forsøg på at fjerne tumoren. Desværre dør mellem 20-50% af patienterne, fordi deres tumor er behandlingsresistent. B-celle cancere kan inddeles i forskellige undertyper afhængig af, hvilke kliniske faktorer, der er til stede, og resultatet af standardbehandlingen er overordnet afhængig af, hvilken undertype patienten tilhører. Patienter med en høj-risiko undertype af sygdommen kan alligevel godt blive helbredt med standardbehandlingen, og modsat kan patienter med en lav-risiko undertype godt ende med at dø af sygdommen på trods af aggressiv og avanceret behandling. For at kunne forbedre overlevelsen for denne gruppe af cancerpatienter, er det derfor nødvendigt at få en bedre biologisk forståelse af, hvad der er gået galt i de maligne celler, og hvilke molekylære kendetegn der adskiller patienter med lang og kort overlevelse.
Forskerne vil i dette forskningsprojekt kombinere brugen af CRISPR/Cas9-baseret teknologi til at manipulere gener i humane maligne B-celle cancerlinjer, der dyrkes i kulturlaboratoriet. På den måde kan de teste, hvordan tab af specifikke gener eller kombinationer af gener påvirker, hvordan behandlingen virker, og i hvor høj grad cellerne ændrer deres evne til at gro. Alternative behandlingsstoffer testes i de cellekulturer, der udviser høj grad af resistens. Alle potentielle molekylære kendetegn, som kommer fra laboratorieforsøg, skal testes for klinisk relevans ved at analysere kliniske datasæt for hyppighed og evne til at forudsige behandlingsudfald. På den måde søger forskergruppen at finde molekylære kendetegn, som er stærke nok til at kunne identificere hvilke patienter, der med høj sandsynlighed vil have et ikke-effektivt behandlingsrespons, og som derfor vil have gavn af at få tilbudt alternative behandlingsmuligheder.
Forebyggelse og behandling af senfølger efter kræftbehandling
Overlæge ved Hæmatologisk Afdeling, Marianne Tang Severinsen har modtaget 2,2 mio. kr. til projektet "From Registries to Improved Survivorship in Haematology: - A Multidisciplinary Research Program Bridging Epidemiology to Clinical Interventions."
Behandling af ondartede blodsygdomme er i rivende udvikling. Mange nye behandlinger er udviklet over de seneste år og har medført, at chancerne for at overleve lymfekræft og leukæmi er forbedret betydeligt. Desværre medfører mange af de langvarige og intensive behandlinger alvorlige senfølger, som kan føre til betydeligt forringet livskvalitet, invaliditet og øget risiko for tidlig død.
I projektet vil forskergruppen anvende flere forskellige forskningsmetoder til at undersøge og behandle senfølgerne efter behandling for ondartede blodsygdomme. Alle delprojekter indeholder en epidemiologisk del, hvor oplysninger fra nationale registre kobles for at kunne identificere hyppigheden af bestemte senfølger, hvilke typer behandling der medfører størst risiko og hvilke patienter der hyppigst rammes. Derved kan forskerne karakterisere de mest udsatte patientgrupper, som vil være kandidater for målrettet forebyggelse. I nogle af delprojekterne overføres den viden, der er genereret i epidemiologiske projekter direkte til kliniske forsøg med nye og mere effektive diagnostiske test til at opspore skaderne tidligt. Til sidst afprøves forebyggende behandlinger hos højrisiko-patienter i kliniske studier - i første omgang med fokus på nervebetændelse, som er en af de hyppigste senbivirkninger hos kræftpatienter.
Hjælp til bhutanesiske hjertepatienter
Endelig har professor ved Kardiologisk Afdeling, Sam Riahi modtaget 1 mio. kr. til etablering af moderne hjertebehandling i det lille, fattige kongerige, Bhutan. Sam har stor erfaring med at opbygge moderne behandling i fattige lande.
Sam Riahi har tidligere rejst til Armenien, hvor han gennem flere år har ydet en stor (frivillig) indsats for at få en hjerteafdeling i gang. Nu går turen til Bhutan, der er et af verdens fattigste lande, og som halter langt bagud på sundhedsområdet. I hele landet er der kun ét hjerteafsnit og en enkelt kardiolog, der ikke er uddannet i at operere – det til trods for, at knap 40 % af dødeligheden i landet skyldes åreforkalkning i hjertet.
I projektet Sam Riahi stå i spidsen for at hjælpe med at skaffe de faciliteter, der skal til, for at de bhutanesiske patienter kan blive behandlet for deres hjertesygdom. Blandt andet skal der etableres et hold af hjertelæger, som skal fungere som mentorer og oplære landets lokale læger.
Om Karen Elise Jensens Fond
Karen Elise Jensens Fond yder økonomisk støtte til lægevidenskaben ved at støtte forskning i forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme. Fonden har tre hovedområder:
- Maligne blodsygdomme
- Nyresygdomme
- Hjertesygdomme
Ved den årlige ansøgningsrunde annonceres det, hvilket af de tre hovedområder, som fonden støtter.
Ved siden af hovedområderne, støtter fonden også internationale sundhedsprogrammer. Således har fonden støttet og udviklet sundhedsprogrammer i Peru, Grønland og Rwanda, og senest et børnevaccinationsprogram i Guinea-Bissau.
Besøg fondens hjemmeside på www.kejfond.dk