Næringsrig vandis

Et caseforløb med 5 dygtige studerende fra Ernæring og Sundhed på VIA University College har resulteret i udviklingen af en proteinrig og fiberrig vandis målrettet børn.

I januar og februar 2020 arbejdede 5 studerende selvstændigt med produktudvikling af vandisen. Der blev lavet mange forsøg - udfordringer var der nok af bl.a. med at opnå den rette konsistens og ikke mindst smag. De studerende kom langt på så kort tid, og samtidig har nåede de at udføre en lille forbrugertest af isen på både plejepersonale og børn - med positive tilmeldinger.

I april 2020 modtog vi (Kulinarium) sammen med udviklingskøkkenet på Regionshospitalet Nordjylland en bevilling fra Health Hub - Founded by Spar Nord Fonden til videreudvikling af isen. Samarbejdet involverede en videreudvikling af isen og flere sensoriske tests på plejepersonale og patienter. Derudover blev analyser udført vedr. næringsindhold og varedeklaration.