Fødevarematricens betydning for proteinfordøjelighed

Dette var et samarbejdsprojekt mellem virksomheder og vidensinstutitioner. Aarhus Universitets Institut for Fødevarer var projektleder, og projektet var økonomisk støttet af Danish Food Innovation (DFI), og bygger på viden fra et tidligere DFI-projekt kaldet "Screening af proteiners ernæringsværdi".

Formålet med samarbejdsprojektet

Formålet med dette samarbejdsprojekt var at dokumentere fødevarematricens betydning for proteinkilders ernæringsmæssige værdi med det mål at opbygge viden om matricens betydning. Derudover skulle projektet have til mål at give virksomhederne en platform, hvorfra de kan arbejde videre med produktudvikling i matricer, der giver bedst tilgængelighed/ernæringsmæssig udnyttelse af proteinet i forhold til særlige forbrugersegmenter samt patienter og ældre, der har særligt proteinbehov. 

I dette projekt blev en fødevarematricemodel (med udgangspunkt i infogest konceptet) tilpasset og optimeret i forhold til generelle målinger af proteinfordøjelighed udviklet. Fra det tidligere DFI-projekt ”Screening af proteiners ernæringsværdi” har Aarhus Universitet opnået viden om forskellige fordøjelighedsprofiler for rene proteiner, og det arbejde fulgtes op ved at udbygge fordøjelsesmodellen med to hydrokolloid matricer (gel og høj-viskøs), hvilket gør modellen mere anvendelig for industrien. Specifikke proteiner fra de deltagende virksomheder blev testet i modellen, således projektpartnerne ville opnå en umiddelbar anvendelighed.

Samarbejdspartnere i projektet, foruden os, var Aarhus Universitet, Skarø is, Toft Care, Essentia Protein Solutions, Møllerup Gods, Denico, Biotrino, Vestkorn og Lihme Protein Solutions.

Projektet var økonomisk støttet af Danish Food Innovation.

Protein