Succesfuld afslutningskonference

Fredag den 2. november blev der afholdt afslutningskonference i Aalborg Kultur og Kongrescenter i forbindelse med afrundingen af Forskningsprogrammet 'Patienten i Front - Forskning i Centrum'.

Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje afrundende succesfuldt forskningsprogrammet Patienten i Front - Forskning i Centrum 2013-2018 med en afslutningskonference for 210 deltagere. Blandt de deltagende var repræsentanter fra hospitalsledelsen, Det Obelske Familiefond, Regionsrådet, Dansk Sygepleje Råd og Dansk Sygepleje Råd, Nord.

Igennem de seneste 5 år har forskningsprogrammet udgjort rammen for udviklings- og forskningsprojekter i regi af forskningsenheden. I alt blev 56 forskningsprojekter optaget under programmet, hvoraf det ved afslutningskonferencen var muligt at få indblik i de 42. Det var 42 meget forskelligartede projekter, som med afsæt i konkrete problemstillinger fra hverdagen har bidraget til at forbedre patienters og pårørendes møde med hospitalet. Generelt bar dagen præg af et højt faglig niveau med gode gennemarbejde projekter, som har bidraget til at øge kvaliteten af den sygepleje som bidrives på Aalborg Universitetshospital. 

Tv2nord var et smut forbi, og du kan se resultatet heraf i følgende link.

Abstraktbog fra dagen kan hentes her.

Opdateret