ForskningsKUBER blev afsløret

Forskning i personlig medicin og grundlæggende sygepleje skal sætte Aalborg UH på verdenskortet. Mandag blev de to første ForskningsKUBER i hospitalets nye vækstprogram for forskning præsenteret. 

Afsløringen af de to første ForskningsKUBER skete ved et arrangement i Medicinerhuset. Her bød en stolt lægefaglig direktør, Michael Braüner Schmidt velkommen:

- Vi er meget stolte over kunne præsentere de to forskningsområder, som bliver en del af vores vækstprogram ForskningsKUBER. Med vækstprogrammet styrker vi væsentlige forskningsområder, der har potentiale til at skabe afsæt forbedre diagnostik og patientbehandling over et bredt område, men også bidrage til at markere hospitalet på den nationale og internationale forskerscene.

Jagten på kræftcellernes akilleshæl

Inge Søkilde Pedersen, der er professor ved afdelingen for Molekylær Diagnostik, er sammen med professor Karen Dybkær og professor Martin Bøgsted fra Hæmatologisk Afdeling, ansvarlig for den af de to ForskningsKUBER, der handler om datadrevet personlig medicin - altså at bruge massive kliniske data til at finde matchet mellem de specifikke variationer i en kræfttumor og den rigtige medicin.

ForskningsKUBEN angriber et af de helt hotte forskningsområder inden for kræftforskningen; at forstå de mekanismer i cellerne, der reparerer DNA, når det bliver beskadiget. Det kan nemlig være kræftcellernes akilleshæl:

- Vi ved, at nogle kræftceller har nedsat evne til at reparere skader i DNA'et. Det ønsker vi at udnytte med henblik på at finde medicin, der kan foranledige, at skaderne opstår, så kræftcellerne ultimativt går til grunde. Denne mekanisme er på spil i flere kræftformer, men vi har valgt at fokusere på kræftformer, hvor Aalborg har en stærk forskningsmæssig profil i forvejen og hvor overlevelsen desværre fortsat er lav, som fx ved æggestokkekræft, siger Inge Søkilde Pedersen.

ForskningsKUBEN er resultatet af et tværgående samarbejde mellem specialerne molekylær diagnostik, patologi, hæmatologi, gynækologi, nuklearmedicin, klinisk genetik, onkologi og Region Nordjyllands afdeling for BI og Analyse.

Lægefaglig direktør Michael Braüner Schmidt, siger om udvælgelsen af netop personlig medicin som omdrejningspunkt for den ene af de to kommende ForskningsKUBER:

- Personlig medicin er et relativt nyt forskningsfelt, som allerede er i hastig udvikling. Det er centralt, at vi som universitetshospital kan være en del af dette område, idet det på mange måder vil være definerende for fremtidens diagnostik og behandling inden for en lang række sygdomme. Samtidig er det et felt, hvor vi allerede har markeret os internationalt, og hvor vi med den rette strategiske prioritering kan forvente stor fremdrift i årene, der kommer, siger han.

Den gode sygepleje 

For nogle år siden indgik Aalborg Universitetshospital et tæt samarbejde med regionens øvrige hospitaler, Aalborg Kommune og sygeplejerskeuddannelsen i Nordjylland om at implementere den internationale begrebsramme ”Fundamentals of Care” i sygeplejen. Den er en slags rettesnor, der bidrager til et fællesprog for sygepleje, uanset om konteksten er klinisk praksis, uddannelse, ledelse eller forskning. Fundamentals of Care sætter fokus på sygeplejefaglige kerneværdier og særligt den grundlæggende sygepleje, og giver samtidig en ramme for sygeplejens kompleksitet. 

Forskningsleder og professor Mette Grønkjær ved Aalborg Universitetshospitals Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje er ansvarlig for den nye ForskningsKUBE, der dels skal identificere situationer, hvor kliniske sygeplejersker oplever, at man gerne ville have ydet en bedre sygepleje, og dels skal udvikle initiativer, der kan styrke den grundlæggende sygepleje i fremtiden.

-  I et moderne sundhedsvæsen med korte indlæggelsestider og mange ambulante behandlinger, har sygeplejersken ofte kun begrænset tid til at afdække patientens forventninger, ønsker og behov, opbygge en relation, etablere et trygheds- og tillidsforhold samt formidle information og vejledning til patienten. Det øger risikoen for mangelfuld sygepleje, utilsigtede hændelser, forlængede hospitalsophold, men er også forbundet med en betydelig økonomisk byrde for sundhedssystemet, forklarer Mette Grønkjær.

Sygeplejefaglig direktør Lisbeth Lagoni fortæller, at prioriteringen af forskning i grundlæggende sygepleje, som den ene af de to ForskningsKUBER, understreger vigtigheden af den gode sygepleje:

- Sygepleje er en helt central del af patientens samlede forløb, uanset hvor på hospitalet du er indlagt, og hvad du skal behandles for. Forskning i klinisk sygepleje er derfor afgørende for, at vi som hospital kan fastholde en høj faglighed og sikre patienterne den bedste pleje og behandling, siger hun og tilføjer: 

- Vi har på Aalborg Universitetshospital en mangeårig tradition for sygeplejefaglig forskning – et område, hvor vi som pionerer i Danmark har været med til at etablere stærke nationale og internationale samarbejder. Med denne ForskningsKUBE har vi mulighed for at styrke vores position yderligere.

De første af flere  

Udvælgelsen af de to ForskningsKUBER er sket efter en grundig udvælgelsesproces, hvor hospitalets forskergrupper i foråret havde mulighed for at byde ind med de områder, de repræsenterer. Det resulterede i 13 ansøgninger fra tværgående forskergrupper, og den endelige udvælgelse er sket i tæt samarbejde med det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet og et hold af interne og eksterne bedømmere. 

- På Aalborg UH har vi over de sidste 20 år opbygget en stærk forskningskultur, og vi blev i 2013 et selvstændigt universitetshospital. Med lanceringen af ForskningsKUBERNE har vi mulighed for at give et strategisk løft til områder, hvor vi allerede har et godt fundament og et afsæt for at flytte patientbehandlingen. At vi har måtte vælge blandt 13 ansøgninger fra vidt forskellige forskningsfelter på hospitalet vidner om en bredde og faglighed, som gør, at vi kun kan glæde os til at udpege yderligere ForskningsKUBER i årene, der kommer, siger Michael Braüner Schmidt.

Med titlen som ForskningsKUBE følger en økonomisk starthjælp, som forskergruppen kan bruge til at opbygge sit forskningsområde og som afsæt for at tilvejebringe yderligere funding i løbet af projektperioden.

Opdateret