Marie Germund Nielsen ansat som postdoc i klinisk sygepleje

Forskningsenheden har pr. 1. juni ansat Marie Germund Nielsen som postdoc i klinisk sygepleje. Marie er uddannet sygeplejerske med en kandidat i Folkesundheds-videnskab og en ph.d. grad fra Aarhus Universitet. Hun kommer fra en stilling som adjunkt på HST, AAU.

Marie har arbejdet med spørgeskemavalidering i forhold til diagnosticering af depression og stressmåling i almen praksis. Marie er stærk inden for epidemiologi og kvantitative forskningsmetoder, ligesom hun også har kendskab til og interesse for kvalitative metoder. Med ansættelsen af Marie understøttes og udvikles Forskningsenhedens samlede kompetencer, og hun vil bidrage med kompetente kræfter i forhold til at udvikle interventionsstudier under Forskningsprogrammet 'Fundamentals of Care'.

Vi glæder os til at byde Marie velkommen og ser frem til det fremtidige samarbejde. 


 

Opdateret