Knæk Cancer opslag

Igen i år uddeler Kræftens Bekæmpelse Knæk Cancer-midler til kræftforskningsprojekter inden for en række temaer. Deadline er 22. juni 2022 kl. 15.00. 

Forskning i interventioner, der kan fremme livskvalitet og handlekraft hos kræftpatienter og pårørende, op til 10 mio. kr.

Der er kun begrænset viden om, hvilke tilbud og interventioner, der har effekt i forhold til at øge kræftpatienters og pårørendes livskvalitet og handlekraft. Se opslaget her. 

 

Forskning i tidlig indsats for at finde og diagnosticere kræft, når mulighed for overlevelse er størst, op til 6 mio. kr.

Der ønskes forsknings- og udviklingsprojekter inden for diagnostiske metoder, der kan udvikle konkrete innovative metoder til tidlig kræftdiagnostik inden for brug af eksempelvis biomarkører og teknikker. Se opslaget her. 

 

Optimering af udredningsforløb i almen praksis, op til 4 mio. kr.

Målet er, at finde og diagnosticere kræft når mulighed for overlevelse er størst, herunder også at øge deltagelse i screeninger i almen praksis. Se opslaget her.

 

Forskning i kvalitetsudvikling og sammenhæng i indsats mod kræft, op til 5 mio. kr.

Ønsket er, at støtte forskning i kvalitetsudvikling og sammen-hæng i indsats mod kræft før, under og efter kræftforløb, herunder styrkelse af nationalt og tværfagligt samarbejde om konkrete initiativer og aktiviteter. Se opslaget her. 

 

Styrkelse af forskning og udvikling i palliation, op til 10 mio. kr.

Der er behov for viden om, hvordan den specialiserede indsats kan samarbejde med den basale indsats i almen praksis og i kommunerne, og hvordan den basale palliative indsats kan forbedres på et evidensbaseret grundlag. Se opslaget her. 

 

Forskning, der bidrager til udvikling af nye undersøgelses-, behandlings- og opfølgningsmetoder, op til 20 mio. kr.

Der er behov for styrket fokus på patienters muligheder for deltagelse i kliniske studier, og for studier, der på innovative måder søger at udvikle nye og forbedrede tilbud og muligheder for kræftpatienter. Se opslaget her. 

 

Forskning i hvordan flere skrøbelige patienter kan tilbydes kurativt behandlingsforløb, op til 5 mio.

Ikke alle kræftpatienter vurderes at kunne tilbydes kurativ intenderet behandling. Dette kan skyldes, at cancerspredningen er for udtalt til at kurativ intenderet behandling kan gennemføres, eller at patienternes helbredstilstand forhindrer optimal behandling af en ellers kurabel cancer. Se opslaget her. 

Opdateret