Patienter kan måske slippe for lange hospitalsindlæggelser efter operation

Hvert år får op imod 50 danskere konstateret en hjerneabsces, som er den medicinske betegnelse for en byld i hjernen. Ubehandlet er sygdommen dødelig, men heldigvis kan langt de fleste behandles med en kombination af operation og langvarig antibiotikabehandling.

- Behandlingen af hjerneabscesser har stort set været uændret, siden antibiotika gjorde sit indtog i hospitalsverdenen. Efter at man har udtømt det pus, der er i bylden, sættes patienten på en langvarig intravenøs antibiotikakur og er indlagt i 6-8 uger.

Sådan forklarer professor og ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, Henrik Nielsen. Han og kollegaen, afdelingslæge Jacob Bodilsen står i spidsen for et internationalt forskningsprojekt, der forhåbentligt kan revolutionere behandlingen og spare patienterne for mange uger på hospitalet.

- Vi har en antagelse om, at man kan forkorte indlæggelsen til to uger, hvorefter patienterne kan overgå til tabletbehandling, hvis ellers deres tilstand er stabil. Det ville jo gøre en kæmpe forskel for patienterne, at de sidste uger af behandlingen kan foregå derhjemme, siger Jacob Bodilsen.

Gode erfaringer fra andre sygdomme 

Studier af andre sygdomme, hvor behandlingsprincipperne er de samme som ved hjerneabscesser, har vist, at man i takt med tilkomsten af nye moderne typer af antibiotika i stigende grad har kunnet overgå fra intravenøs behandling til tabletbehandling. Derfor håber forskerne, at de kan gøre tilsvarende erfaringer hos patienterne med hjerneabscesser.

- Skulle vores studie vise, at tabletbehandling efter de første to uger er lige så godt som intravenøs behandling, så vil det være definerende for den fremtidige behandling, siger Jacob Bodilsen.

Forskningsprojektet er netop støttet med 9,4 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden.

- Vi er meget stolte og beærede over, at Novo Nordisk Fonden har valgt at støtte projektet. Selvom det er en relativt sjælden sygdom, er der er et stort potentiale i at ændre behandlingen på verdensplan. En hospitalsindlæggelse er meget dyr, og i lande hvor man selv skal betale, kan det være afgørende for, hvilken behandling man modtager, forklarer Henrik Nielsen.

450 patienter fra fem forskellige lande (Holland, Sverige, Frankrig, Australien og Danmark) og omkring 50 universitetshospitaler deltager i projektet, som er planlagt til at køre over de næste fire år.