Aalborg-forskning blandt højdepunkterne på reumatologi-kongres

Forskning fra Aalborg UH om COVID-19 og reumatologiske sygdomme var blandt højdepunkterne på den netop afsluttede kongres for European Alliance of Associations for Rheumatology (EULAR).

Årets kongres for European Alliance of Associations for Rheumatology (EULAR) blev i sidste uge afholdt i Bella Center i København for tusindvis af forskere og læger fra hele verden.

Blandt de præsenterede studier satte flere fokus på koblingen mellem COVID-19, vaccination og reumatologiske sygdomme. Et af disse studier er anført af læge René Cordtz og overlæge og professor Lene Dreyer fra Reumatologisk Afdeling på Aalborg UH. Studiet blev fremhævet i en pressemeddelelse udsendt af EULAR.

Med afsæt i data fra den danske DANBIO-database og Landspatientregisteret viser det nordjyske studie, at personer med leddegigt har en næsten dobbelt så stor risiko for at blive indlagt med COVID-19, hvis de ikke er vaccineret, i forhold til personer uden leddegigt.

- Vores studie viser, at for alle niveauer af vaccinestatus har danske leddegigtpatienter en fordoblet risiko for indlæggelse på grund af COVID-19 infektion sammenlignet med matchede individer fra generel-befolkningen, men totalt set var den absolutte risiko for indlæggelse lav - særligt når sammenlignet med andre lande i bl.a. Europa, siger Lene Dreyer.

Konkret viser studiet, at den absolutte risiko for at blive indlagt med COVID-19 i undersøgelsesperioden var 0,20 pct. for ikke-vaccinerede personer med leddegigt mod 0,08 pct. for personer uden sygdommen. Studiet viser også, at vaccination bringer risikoen for indlæggelse med COVID-19 ned på under 0,05 pct. for begge grupper med hjælp fra faktorer som tiltagende immunitet i befolkningen, sæsonvariationer og restriktioner.

Samme forskningsgruppe viste også, at der har været øget forekomst af COVID-19 hospitalsindlæggelse blandt patienter i behandling med rituximab sammenlignet med personer i behandling med de klassiske konventionelle gigtmedikamenter. Studiet kan imidlertid ikke give svar på, om det skyldes rituximab-behandlingen, eller at patienter i behandling med rituximab også i højere grad var i behandling med binyrebarkhormon eller hyppigere også havde været i behandling for kræft.

Find det præsenterede abstract her.

Opdateret