Ph.d.-forsvar ved læge Mathilde Frahm Laursen

Fredag den 24. januar forsvarer læge Mathilde Frahm Laursen, Psykiatrien, sin ph.d.-afhandling om karakteristika ved diagnosen bipolar lidelse hos danske børn og unge.

Mathilde Frahm LaursenOm ph.d.-afhandlingen

Bipolar lidelse er en tilstand, som oftest kendetegnes ved udsving i humør, aktivitet og impulsivitet. Det er en af de psykiatriske tilstande med højest forekomst af psykiatrisk komorbiditet og med væsentlig øget mortalitetsrate sammenlignet med baggrundsbefolkningen, ligesom der i forhold til denne ses en betydelig kortere levetid.

 

Bipolar lidelse var i mange år hovedsageligt en diagnose givet patienter over 18 år, men over de seneste årtier er incidensen af børn og unge steget. Tidligere forskning tyder på, at børn og unge diagnosticeret med bipolar lidelse havde en dårligere prognose sammenlignet med personer, der først blev diagnosticeret i voksenalderen.

 

Afhandlingens formål var at undersøge karakteristika ved diagnosen bipolar lidelse hos danske børn og unge i perioden 1995 til 2014, herunder en sammenligning af forløb hos denne patientgruppe over for voksne med bipolar lidelse, samt kontroller bestående af patienter med skizofreni og psykiatrisk raske personer.

 

Afhandlingen består af tre studier:

Studie 1 er et registerbaseret studie, som undersøger sygdomsrelaterede outcomes hos patienter med bipolar lidelse i forhold til en psykiatrisk syg kontrolgruppe samt i forhold til en psykiatrisk rask kontrolgruppe.

 

Studie 2 er et journalbaseret studie, som undersøger hvilke symptomer og karakteristika, der beskrives i patientjournalerne inden den episode, som leder til første bipolar diagnose. Ligeledes beskrives ud fra patientjournalerne det symptombillede, som er til stede ved første bipolar diagnose.

 

Studie 3 er et registerbaseret studie, som undersøger den diagnostiske stabilitet over tid. Derudover undersøges hvilke faktorer, der øger risikoen for at skifte diagnose.

Tid og sted

  • Fredag den 24. januar 2020, kl. 13.00
  • Festsalen (Indgang 6, mødelokale C)
  • Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

 

Forsvaret foregår på engelsk.

 

Efterfølgende vil der være reception. Alle er velkomne.

 

Vejledere og bedømmere

Vejledere

  • Associate Professor René Ernst Nielsen, Psychiatry, Aalborg University Hospital, Aalborg, Denmark; Department of Clinical Medicine, Aalborg University, Aalborg, Denmark
  • Professor Rasmus W. Licht, Psychiatry, Aalborg University Hospital, Aalborg, Denmark; Department of Clinical Medicine, Aalborg University, Aalborg, Denmark
  • Professor Christoph U. Correll, Department of Child and Adolescent Psychiatry, Charité Universitätsmedizin, Berlin, Germany; Department of Psychiatry and Molecular Medicine, Donald and Barbara Zucker School of Medicine at Hofstra / Northwell, Hempstead, NY, USA; Center for Psychiatric Research, Manhasset, NY, USA; Department of psychiatry, The Zucker Hillside Hospital, Nortwell Health, Glen Oaks, NY, USA

 

Bedømmere

  • Associate Professor Søren Hagstrøm, Department of Pediatrics, Aalborg University Hospital, Denmark; Department of Clinical Medicine, Aalborg University, Aalborg, Denmark
  • Professor Benedetto Vitiello, Child and Adolescent Neuropsychiatry, University of Turin, Turin, Italy; John Hopkins University, Department of Mental Health, School of Public Health, Baltimore, MD, USA
  • Professor Niels Bilenberg, Department of Child and Adolescent Mental Health, University of Southern Denmark, Odense, Denmark; Mental Health Services in the Region of Southern Denmark, Odense, Denmark

Opdateret