Ph.d.-forsvar ved Søren Valgreen Knudsen

Onsdag den 19. januar forsvarer læge Søren Valgreen Knudsen sin ph.d.-afhandling om associationer mellem social position og ulighed i mental sundhed.

Søren ValgreenDet overordnede sigte med Søren Valgreen Knudsens ph.d.-afhandling er at give indsigt i associationer mellem social position og ulighed i mental sundhed. Afhandlingens primære fokus er på patienter indlagt med depression. Social position undersøges gennem uddannelse, indkomst, arbejdsmarkedsstatus og migrantstatus. Ulighed undersøges i form af kvaliteten af de ydelser der leveres i den psykiatriske behandling, samt i kliniske konsekvenser efter indlæggelse, herunder død, selvmord og genindlæggelse.

I artikel 1 gennemførtes en systematisk litteratursøgning og præsenterede et narrativt systematisk review af artikler med et observationelt studiedesign, der undersøger ulighed i behandlingskvaliteten blandt psykiatriske patienter.

I artikel 2 gennemførtes et landsdækkende registerbaseret kohortestudie, der belyste hvordan socioøkonomisk position i form af uddannelse, indkomst og arbejdsmarkedsstatus var associeret med ulighed i den behandlingskvalitet, som patienter indlagt med depression modtager i psykiatrien samt for kliniske konsekvenser efter indlæggelsen i form af død, selvmord og genindlæggelser.

I artikel 3 gennemførtes et landsdækkende registerbaseret kohortestudie, der belyste hvordan migrantstatus var associeret med ulighed i den behandlingskvalitet, som patienter indlagt med depression modtager i psykiatrien samt for kliniske konsekvenser efter indlæggelsen i form af død, selvmord og genindlæggelser.

Samlet set bidrager afhandlingen til det voksende felt af studier, der beskæftiger sig med ulighed i sundhed. Specifikt bidrager afhandlingen med ny, vigtig viden om ulighed i mental sundhed, et felt der ellers er underbelyst.

Tid og sted

Ph.d.-forsvaret finder sted onsdag den 19. januar kl. 14.00 online via Zoom: https://aaudk.zoom.us/j/67620050684.

Vejledere og bedømmelsesudvalg

Vejledere

  • Professor Jan Mainz, Department of Clinical Medicine, Aalborg University
  • Professor Søren Paaske Johnsen, Danish Center for Clinical Health Services Research, Aalborg University
  • M.Sc. Jan Brink Valentin, Danish Center for Clinical Health Ser-vices Research, Aalborg University

Bedømmelsesudvalg

  • Professor Janus Laust Thomsen, Department of Clinical Medi-cine, Aalborg University (chair)
  • Professor Merete Nordentoft, Psychiatric Center Copenhagen, Mental Health Services in the Capital Region of Denmark
  • Professor Sarah Wild, Usher Institute, University of Edinburgh, United Kingdom

Opdateret