Susanne Winther har arbejdet som sygeplejerske på Aalborg Universitetshospital i en halv menneskealder, og har i de senere år været ansat som projektleder i Idéklinikken. I januar 2014 blev hun indskrevet på Institut for Læring og filosofi, på Aalborg Universitet som ph.d. studerende med et praksisnært projekt, der omhandler patientovergange mellem intensiv og stamafsnit.
- Det skulle jo gerne være glædeligt, når patienten er blevet så rask, at han kan forlade Intensiv afdeling, men fra undersøgelser ved vi, at patienter og pårørende kan opleve det voldsomt angstprovokerende, når de gennem lang tids komplet overvågning med alskens teknologisk udstyr pludselig befinder sig på en stue, hvor den eneste kontakt til omverdenen er en klokkesnor, som patienten i nogle tilfælde kan være for omtåget til at bruge.
I hendes ph.d.-projekt vil Susanne derfor undersøge, om overgangene kan tilrettelægges bedre, både til gavn for patienten og for det personale, der skal modtage patienten.
- Det er alfa og omega, at patientovergangene er veltilrettelagte og at de planlægges i samarbejde med både patient, pårørende og det personale, der skal modtage patienten, for også at afstemme forventningerne. Alle skal vide hvad de kan – og ikke kan – forvente. Men selv med de bedste intentioner kan der forekomme situationer, som man ikke kan tage højde for.
Hun nævner som eksempel, at det kan være en udfordring, hvis en patient skal overflyttes, fordi intensivafdelingen har brug for hurtigt at skaffe plads til en dårlig patient. Her kan personalet i stamafsnittet måske stå i et dilemma mellem manglende ressourcer og kompetencer til at imødekomme den intensive patients behov samtidig med forringede muligheder for at varetage plejen af afdelingens øvrige patienter. Arbejdsbyrden bliver derfor ekstra stor på det afsnit, der skal modtage patienten.
Susanne Winther fortæller, at der i den slags dagligdags situationer, hvor der er krav om hurtig handling, meget let kan ske misforståelser. Der er ofte mange aktører involveret, og der kan opstå uklarhed om hvem, der har ansvaret og hvem, der koordinerer overgangen.
Medarbejdere som medforskere
Susanne Winther har i projektet gjort brug af metoder som et etnografisk feltstudie, interviews med patienter, pårørende, personale og ledere, og hun har afholdt workshops, hvor der blandt andet indgik feedbackmøder med patienterne.
De mange observationer og interviews har resulteret i en masse data, som løbende er blevet analyseret og givet tilbage til personalet på dialogmøder og workshops. Personalet har så skullet tage bestik af den ny viden og komme med ændringsforslag til handlinger.
-Det er et aktionsforskningsprojekt, og det er vigtigt for mig at inddrage praktikerne ”på gulvet”, som medforskere, der skal bidrage med løsningsforslag. Hele idéen bag aktionsforskning er, at medarbejderne aktivt deltager i den læringsproces, det er at finde frem til løsninger, som alle kan acceptere. Dermed være ikke sagt, at løsningerne bliver laveste fællesnævner. Tværtimod lægger forskningen op til, at de forandringer, der skal ske skal være nytænkende og innovative, men samtidig noget, der giver mening for alle parter, fortæller Susanne Winther og tilføjer:
- Det er en enormt spændende proces, hvor personalet som medforskere giver deres bud på hvordan vi kan handle på de mange faldgruber. Her i efteråret er der planlagt en række indsatsområder, som vi glæder os til at afprøve.
Indsatsområderne omhandler blandt andet en overflytningskonference, hvor der foruden patient og pårørende deltager læger og sygeplejersker fra både intensiv- og stamafsnit, således forventningerne afstemmes med alle involverede.
Derudover er der udarbejdet handleplaner for bedre videndeling mellem intensiv og de berørte afsnit og for, hvordan man afhjælper patient og pårørendes utryghed og får skabt tillid i overgangen.
Susanne Winther er taknemmelig over den store velvilje og fleksibilitet, hun har oplevet fra både patienter, pårørende og personalet på alle ni involverede afsnit. Hun takker desuden Novo Nordisk Fonden, som har støttet projektet med knap 170.000 kr.
Den sidste workshop er planlagt til januar 2016, hvor værdien af indsatsområderne evalueres og justeres. Herefter skal personalet være selvkørende, mens de sidste data analyseres og bearbejdes, inden projektet afsluttes med udgangen af 2016.
