Aalborgforskere på vej mod forbedret behandling af lymfeknudekræft

Forskere ved Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg Universitet har fundet en ny måde at inddele lymfeknudekræft på. En opdagelse, som åbner mulighed for, at man kan ændre behandlingen for 14% af patienterne til det bedre.

Hvert år opdages godt 1.000 nye tilfælde af lymfeknudekræft med betegnelsen ”Non-Hodgkin lymfom” i Danmark, og antallet er stigende. Årsagerne til sygdommen er kun delvist kendte, men sygdommen opstår i bestemte typer af celler i det bloddannende system. Man ved, at når der kommer fejl i arvematerialet (DNA), eller når reguleringen af aktive gener forstyrres, kan de påvirkede celler opnå en vækstfordel i forhold til de normale celler og kræft udvikle sig.

For den mest hyppige form af non-Hodgkin lymfom, diffus storcellet B-celle lymfom, ved man, at kræftcellerne udgår fra B-celler, som er en bestemt type af de hvide blodlegemer, der har en afgørende rolle i immunresponset, når vi skal beskyttes mod fremmede påvirkninger udefra. En normal B-celle udvikler sig i 5 trin fra at være umoden i knoglemarven til at være en moden og effektiv immuncelle, der cirkulerer i blodet eller venter på at blive aktiveret i lymfesystemet. Undervejs i den udvikling passeres lymfeknuderne, hvor de enkelte B-celler lærer, hvad de helt præcist skal reagere på af de fremmede påvirkninger udefra. 

Forskning har vist, at fejl i DNA og regulering af aktive gener er meget forskellig blandt patienter med diffus storcellet B-celle lymfom, men at overlevelsen er afhængig af, om det er B-celler fra lymfeknuderne eller mere modne og aktiverede immunceller, som er påvirkede.

- Er fejlene til stede i kræftceller, der minder mest om B-celler fra lymfeknuderne og altså ligger relativt tidligt i udviklingsforløbet har mange patienter gavn af standardbehandlingen – men minder kræftcellerne mere om senere aktiverede B-celler er prognosen dårligere, forklarer Karen Dybkær, professor i molekylærbiologi ved Hæmatologisk Forskningsenhed på Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg Universitet.

Mere præcis klassificering af kræften

- Der er dog en del af patienterne i den ”gode” gruppe, for hvem det i dag ikke går meget bedre end patienterne i den ”dårlige”, og det har hidtil været lidt af et mysterie, fortæller Martin Bøgsted, professor i biostatistik og bioinformatik ved Hæmatologisk Forskningsenhed på Aalborg Universitetshospital og Klinisk Institut, Aalborg Universitet. - Det har fået os til at formulere en hypotese, hvor vi har prøvet at klassificere kræften efter alle fem udviklingstrin – i stedet for bare den tidlige eller sene. 

Sammen med forskerkollegaer fra Hæmatologisk Forskningsenhed har klinisk professor Hans E Johnsen, Karen Dybkær og Martin Bøgsted med en avanceret proces analyseret lymfekræftknuder fra 1063 patienter og sammenlignet deres karakteristika med raske personers B-celler. På den måde har gruppen kunnet bestemme, hvilke normale B-celle udviklingstrin, patienternes kræftknuder minder mest om.

- At behandle efter en inddeling i en tidlig og en sen gruppe har vist sig at være utilstrækkelig, når der faktisk er fem stadier. Vores forskning har vist, hvordan vi kan inddele den tidlige gruppe i to: En gruppe, som faktisk udgør 23% af alle patienter for hvem det går endnu bedre, end vi havde troet, og så den helt specifikke gruppe, som udgør 14% af alle patienter med diffus storcellet B-celle lymfom, hvor overlevelsesraten på nuværende tidspunkt desværre er lige så dårlig som i den sene gruppe, fortæller Martin Bøgsted.

Håb om bedre behandlingstilbud

Ifølge forskeren betyder det, at der i dag er patienter, som godt nok er klassificeret i den gunstige, tidlige gruppe, men hvor det i realiteten ender med at gå dårligt, og hvor tilbud om eksperimentel behandling målrettet mod de særlige DNA-fejl og genreguleringer, som er karakteristiske for denne gruppe, måske ville kunne løfte overlevelsen.

- Nu arbejder vi på at blive endnu klogere på, hvad der kendetegner den type, der ”falder udenfor” forklarer Karen Dybkær.

Det skal ske som led i et klinisk forsøg, som forskerne håber kan ske i samarbejde med andre danske kræftforskningscentre. Et forsøg, hvor dataindsamlingen ventes afsluttet i løbet af et par år. 

- Målet er, at vi på sigt kan udvikle et bedre behandlingstilbud til de omkring 14% af patienterne, der i dag ikke har samme gode prognose som, som de øvrige patienter, slutter Martin Bøgsted.

Forskergruppens resultater er for nyligt blevet bragt i det ansete videnskabelige tidsskrift, Journal of Clinical Oncology.

Opdateret