Det neurokirurgiske speciale varetager behandling af visse medfødte og erhvervede lidelser i nervesystemet. Specialets patienter omfatter børn og voksne med sygdomme af kongenit, traumatisk, neoplastisk, vaskulær, infektiøs/inflammatorisk eller degenerativ karakter som direkte eller indirekte involverer nervesystemet.
Stillinger
Der er ca. 65 aktive speciallæger i neurokirurgi i Danmark (2004) og antallet må forventes at ligge på dette niveau de kommende år. Den nye uddannelsesreform medfører at antallet af uddannelsesforløb stiger fra 3 til 5 per år og at uddannelsesforløbet afkortes. Antallet af stillinger i specialet vil indenfor en kort årrække ændre sig markant og stile mod at flertallet af ansatte er speciallæger i neurokirurgi. Da neurokirurgi i Danmark alene er knyttet til universitetshospitalerne, har afdelingerne ud over uddannelsen til speciallæge også en betydelig prægraduat uddannelsesfunktion. Der er fire kliniske professorater samt et større antal kliniske lektorater knyttet til specialet.
Daglige gøremål
Afhængig af uddannelsesniveauet, er neurokirurgens hverdag præget af varierende mængde akutte og elektive opgaver og da de ofte er komplekse lægges der stor vægt på samarbejdsevne både med fagets egne kollegaer og med kollegaer fra tilgrænsende specialer.
Der er følgende akutte arbejdsområder:
- Traumebehandling: modtagelse/udredning, behandling herunder operationer for eksempel implantering af intrakraniel trykmåler, udtømmelse af intrakranielle hæmatomer, stabilisering af columnafrakturer., etc. og opfølgning med samtaler med familie, etc.
- Udredning og behandling af intrakranielle blødninger (aneurysmer, intracerebrale og subdurale hæmatomer, etc.)
- Akutte spinale lidelser: (udredning/behandling af discus prolaps, cauda equina syndrom, etc.)
- Hydrocephalus (behandling af både nyopdaget og kendt hydrocephalus)
Mængden af elektive arbejdsområder er stor og indeholder bl.a.:
Sygdomme relateret til columna (udredning/behandling/opfølgning) i form af discus prolaps, degenerative forandringer i columna og tumorer i/omkring columna, spinalkanalen og dets indhold.
- Intrakranielle tumorer (udredning/planlægning af operation [biopsi vs. operation] og det postoperative forløb)
- Hydrocephalus (udredning/behandling af normaltryks hydrocephalus)
- Vaskulære sygdomme
- Funktionel neurokirurgi (implantation af elektroder til behandling af Parkinsons sygdom og kroniske smerter/nervus vagus stimulatorer til behandling af epilepsi/kirurgisk fjernelse af epileptogene foci i hjerne, trigeminusneuralgi etc.)
Fagets faglige udvikling og fremtid
Specialet neurokirurgi har i de senere år gennemgået en betydelig ændring af de faglige funktioner med udvikling af ekspertområder. Denne udvikling er sket med baggrund i den udvikling i diagnostik og behandlinger, som er tiltagende komplekse og krævende. Ny viden om de neurokirurgiske sygdommes naturhistorie, behandling og prognose medfører, at faget løbende undergår en omstillingsproces og at denne vil forsætte i de kommende år. Udviklingen i subspecialisering vil medføre, at behovet for den alment uddannede neurokirurg bliver reduceret samtidig med at der er en stigende efterspørgsel efter neurokirurger med et smallere men højere kompetenceniveau. Udviklingen vil gå i retning af to hovedområder, nemlig spinal og kraniel neurokirurgi og med en yderligere subspecialisering inden for disse områder.
Tilgrænsende specialer
For at praktisere moderne neurokirurgi er tværfagligt samarbejde påkrævet, idet flere samarbejdspartnere spiller en rolle i både diagnostik, interventionsbehandling og opfølgning. Følgende specialer udgør de væsentligste samarbejdspartnere:
- Anæstesiologi
- Radiologi
- Neurologi og klinisk neurofysiologi
- Onkologi
- Reumatologi
- Ortopædkirurgi
- Pædiatri
- Patologisk anatomi
- Oftalmologi
- Otologi
- Endokrinologi
Hvorfor vælge dette speciale
Hjernen og rygmarven (CNS) er kroppens mest komplekse organ. Den kirurgiske behandling af dette organ er et spændende speciale, som varetager sygdomme med komplekse problemstillinger, hvor samarbejde med andre specialer og faggrupper er en forudsætning for et optimalt behandlingsforløb. Faget udvikles konstant både hvad angår behandlingsprincipper og de tekniske hjælpemidler der benyttes omkring operationsforløbet (scanninger, peroperativt navigation, etc.).
Hvad bør en kommende kollega tænke over inden valg af dette speciale
Som kommende speciallæge i neurokirurgi bør man være indstillet på at kombinere teori med praktisk arbejde og at bruge lang tid på at lære det kirurgiske håndværk. Man bør ligeledes være forberedt på at arbejdet udføres i alle døgnets timer og at mange patientforløb er præget af alvorlige omstændigheder og prognoser. Da dette arbejde oftest udføres med andre kollegaer er evnen til samarbejde essentielt. Hvis disse forudsætninger er tilstede, er specialet neurokirurgi overordentligt spændende og givende.