Aalborg UH, Thisted er anerkendt som spædbarnsvenligt hospital. Fødegang, Familie- og barselsafsnit er praktiksted for jordemoderstuderende i 2. semester praktik.
De studerende kommer fra UCN i Aalborg. Uddannelsen til jordemoder er en professionsbacheloruddannelse, der varer 3½ år.
Praktik
Sygehus Thy-Mors er praktiksted for jordemoderstuderende i 2. semesterpraktikken, der varer fem måneder.
Antal
Vi har normalt to studerende ad gangen i perioderne september-februar og februar-juli.
Indhold
På Aalborg UH, Thisted er fokus i praktikken, at den studerende udvikler grundlæggende forståelse for at varetage det normale graviditets-, fødsels- og barselsforløb. Den studerende deltager både i svangreomsorgen i jordemoderkonsultationerne i Thisted og Morsø kommuner og i selve fødselsforløbet på Fødegangen samt barselsforløb på Familie- og barselsafsnit, der foregår på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling.
Den studerende starter med at være med til en fødsel under vejledning af en uddannet jordemoder, derefter deltager den studerende i fødslen under vejledning og i slutningen af praktikken skal den studerende selvstændigt kunne varetage et normalt fødselsforløb under supervision.
Instruktionsjordemoder
Jordemoder Kelli Hansen – tlf. 97 65 04 62 – e-mail: keha@rn.dk