Aalborg UH, Thisteds Ergoterapi er klinisk uddannelsessted for ergoterapeut-studerende i praktik på 3. og 5. semester fra Ergoterapeut-skolen i Holstebro – CVU Vita - og UCN i Aalborg. Vi har løbende to-tre studerende i praktik.
Ergoterapien på Aalborg UH, Thisted er klinisk undervisningssted for ergoterapeut-studerende fra Ergoterapeut-uddannelsen i Holstebro, CVU Vita og UCN i Aalborg.
Ergoterapeutuddannelsen er en videregående professionsbacheloruddannelse, der varer 3½ år.
Praktikperioder
De studerende er i praktik på sygehusets i uddannelsens 3. og 5. semester. De studerende kommer fra Ergoterapeutuddannelsen i Holstebro, CVU Vita og UCN i Aalborg.
Bachelor-projekt
Ergoterapien på Sygehus Thy-Mors fungerer også som undervisningssted i 7. semester uden studerendes udarbejdelse af bachelorprojekt.
Antal
Ergoterapien på Aalborg UH, Thisted har som regel to-tre studerende ad gangen.
Faciliteter
Ergoterapien ligger i en bygning for sig lige over for sygehuset. Fysioterapien ligger på etagen over. Vi råder over:
- Træningssal
- Træningskøkken
- Træningshave
- Værksted
- Selvstændigt kontor med plads til studerende og klinisk underviser
Mål for praktikken
Ergoterapien på Aalborg UH, Thisted har været praktiksted for ergoterapeutstuderende siden oktober 1995. Vi betragter det som en positiv udfordring at være med til at give de studerende en lærerig og udviklende praktikperiode. Konstant ændring og udvikling af ergoterapien er en del af hverdagen, og den studerende får indblik i den udvikling, vi for tiden er inde i.
At håndtere den ergoterapeutiske intervention i samarbejde med patienterne:
Der arbejdes både med undersøgelse, behandling, graduering og afslutning af behandling. Den studerende kommer til at arbejde med dagligdagens aktiviteter som både mål og middel for genoptræningen. Den personlige og faglige udvikling skal gå fra det observerende til det reflekterende og til det selvstændigt udøvende. Den studerende vil altid være under supervision af en ergoterapeut, der har det fulde ansvar for patienten.
At håndtere tværfagligt samarbejde:
På et sygehus er et godt tværfagligt samarbejde en nødvendighed såvel internt som eksternt.
Den studerendes refleksion over egne personlige og faglige kvalifikationer i relation til den ergoterapeutiske praksis:
Der er mulighed for refleksion og fordybelse via dagbog, i den faglige vejledning ved behov før og efter en behandlingsseance, til en ugentlig evaluering samt til forventningssamtalen og midtvejsevalueringen.
Indhold i den kliniske undervisning
- Hvert patientforløb vil blive grundigt bearbejdet og begrundet i forhold til den teoretiske viden, den studerende har med sig fra skolen under vejledning af den kliniske underviser.
- Hver behandling planlægges, så der er sikkerhed for, at denne stemmer overens med relevante behandlingsprincipper- og metoder.
- Der lægges stor vægt på skriftlighed.
- Den studerende får mulighed for at udøve behandling inden for de forskellige patientkategorier, som ergoterapeuterne behandler her på sygehuset. Den studerende skal bl.a. under vejledning stå for en del af den tværfaglige rehabilitering af patienter med oftest nyopståede skader.
- Inden for de sidste 2 uger af praktikken skal den studerende til intern prøve.
Afdelingens hverdag
De studerende deltager på lige fod med personalet i pauser, relevante møder og andre tilbud samt intern undervisning. Der er dog 1-2 ugentlige møder, som kun er for ansat personale.
Klinisk vejleder
- Helle Egebjerg Rasmussen – tlf. 97 65 10 30 – e-mail: heegra@rn.dk