Overvejelser i forhold til at indføre behandlingstilbud til senaborter

Beskrivelse af case

En ledende jordemoder gik i overvejelser i forhold til at indlede en debat i egen afdeling omkring indførelse af et behandlingstilbud til senaborter. (obs. der er tale om fostre, der ikke er levedygtige, hvorfor aborten provokeres) Behandlingstilbuddet er nærmere beskrevet i følgende brev, stilet til komiteen.

 

Til Lokal Klinisk Etisk Komite ved Aalborg Universitetshospital

De sene provokerede aborter kan resultere i et barn, der trækker vejret og kommer med små spjæt i mere end tre timer efter fødslen.

I Sverige tilbydes forældrene, at der sprøjtes saltvand ind i fostrets hjerte, mens det stadig er i maven. For så er man sikker på, at barnet ikke lever, når det kommer ud.

Vi vil overveje om et sådant tilbud skal gives i vores afdeling.

Blandt mange overvejelser er der også de etiske.

Vi vil derfor gerne have et bud fra Lokal Klinisk Komite på, hvilke etiske overvejelser, der måtte være ved at indføre et sådant tilbud.

Venlig hilsen

Gyn/obstr. Afdeling

Aalborg Universitetshospital

 

Casen må ses som en vejledning i etisk refleksion i forhold til det givne behandlingstilbud. I den forbindelse kommer Lokal Klinisk Etisk Komite med forslag til uddybende spørgsmål, som personalet må stille sig selv, ligesom der opfordres til videre forskning inden for feltet inden en endelig beslutning kan tages.

Derfor bliver svaret på dilemmaet egentlig flere spørgsmål end et egentligt løsningsforslag, og dermed fungerer svaret som en håndsrækning til den etiske refleksion i forbindelse med behandlingstilbuddet.

Det etiske dilemma

Casen rejser flere etiske dilemmaer og spørgsmål som kan/skal belyses.

  • Føler forældrene at situationen bliver sværere, når de stilles dette valg?
  • Føler forældrene, at der kan være et dilemma ved, at det som syntes bedst for dem ikke nødvendigvis er det bedste for fostret?
  • Hvordan har personalet det med tilbuddet og udførelsen af dette?
  • Overvejelser i forhold til fostret, er man sikker på, at det ikke lider?

Etiske overvejelser

Den rette beslutning må tage hensyn til alle parter, så ingen tvinges ud i en mere ubehagelig situation end de allerede er i.

Inden en beslutning kan tages, anbefaler vi at tage følgende op til overvejelse:

Hvad er erfaringerne fra Sverige i forhold til eksempelvis:

  • Hvor mange procent af forældrene tager imod tilbuddet?
  • Gør man situationen sværere for forældrene ved at give dem tilbuddet?
  • De som takker ja – Fortryder de? Eventuel en procentvis angivelse.
  • De som takker nej – Fortryder de? Eventuelt en procentvis angivelse.
  • Føler forældrene, at der kan være et dilemma ved, at det som syntes bedst for dem, ikke nødvendigvis er det bedste for fostret?
  • Kan der være komplikationer udover de psykiske for mater ved behandlingen?
  • Hvordan er personalets reaktion på tilbuddet?
  • Hvordan er reglerne omkring en eventuel tvungen medvirken fra det ansatte personale?

Udover erfaringerne fra Sverige, anbefaler vi også overvejelser i forhold til følgende:

  • Ved man om fosteret lider? Altså hvad er mest skånsomt – at blive født med livstegn eller få sprøjtet saltvand ind i hjertet?
  • Det lille foster fratages muligvis chancen for et kort liv
  • Er det aktiv dødshjælp at indføre tilbuddet?
  • Skal personale, der er ansat ved afdelingen udføre indgrebet, eller kan de fritages f.eks. på grund af deres overbevisning?

Konsekvensen ved at indføre tilbuddet er, at man tvinger forældrene til at tage stilling til et svært dilemma, som kun få vil have gavn af set i forhold til antallet af fostre, som viser livstegn.

Man kan ud fra dette argumentere for, at tilbuddet vil skade flere, end det egentlig vil gavne, da alle ville skulle udsættes for dilemmaet, mens det langt fra er alle, der oplever, at fostret viser livstegn.

Der må desuden påregnes, at forældrene kan fortryde, hvad enten de vælger behandlingen til eller fra, hvilket yderligere vil kunne bidrage til en allerede ubehagelig situation.

Konklusion

Vores anbefaling er, at reflektere over ovenstående spørgsmål og overvejelser, samt at indhente erfaringer og yderligere viden på området, inden en endelig beslutning tages.

Opfølgning

Den ledende jordemoder blev efter drøftelsen enig med sig selv om ikke at introducere til debatten i afdelingen. I stedet fik hun udarbejdet en lokal guideline for, hvorledes man som klinisk personale skal drage omsorg for det foster, som udviser tegn på liv.