Stress og dårlig søvn vægter tungere end rygning og alkohol, når det kommer til kronisk sygdom

Hvor rygning og alkohol traditionelt er løbet med den største opmærksomhed i sundhedsdebatten, peger et helt nyt studie på, at overvægt og en række psykologiske faktorer faktisk spiller en langt større rolle i det samlede billede af kroniske sygdomme.

57.000 danskere under lup

Det er forskere fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og Videnscenter for multisygdom og kronisk sygdom ved Region Sjælland, som har koblet data fra tre nationale sundhedsundersøgelser med oplysninger fra syv landsdækkende registre, og analyseret sammenhængen mellem otte helbredsrisici og hele 199 kroniske sygdomme.

De otte helbredsrisici er: Stress, søvnproblemer, ensomhed, overvægt, rygning, fysisk inaktivitet, alkoholforbrug og frugtindtag.

På befolkningsniveau bekræfter undersøgelsen, at danskerne er notorisk dårlige til at indtage frugt, og at der fortsat er alt for mange, der ryger – men når forskerne ser på, hvilke af de otte risikofaktorer, der faktisk vejer tungest blandt kroniske sygdomme, er det ikke de manglende æbler eller rygningen, der vægter højest: 

- Vi kan se, at udover overvægt og manglende motion, så har særligt psykologiske faktorer som stress, dårlig søvn og til dels ensomhed en markant betydning på tværs af sygdomsgrupper. De er langt mere gennemgående risikofaktorer, end vi hidtil har troet og fokuseret på, og de påvirker både psykiske og fysiske sygdomme i stort omfang, fortæller psykolog ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og én af forskerne bag studiet, Michael Falk Hvidberg. 

Det betyder dog ikke, at rygning og alkohol ikke er skadeligt, understreger han:

- Rygning og overforbrug af alkohol er selvfølgelig fortsat enormt skadeligt. Men når vi ser på tværs af sygdomme, er overvægt og psykologiske faktorer forbundet med langt flere diagnoser og påvirker langt flere mennesker. Det udfordrer vores forestilling om, hvad der egentlig driver sygdomsbyrden i Danmark, siger Michael Falk Hvidberg og tilføjer:

- Vi ved også fra vores andre studier, at stress - og delvist ensomhed - har den største enkeltstående påvirkning på menneskers livskvalitet. Derfor giver det særligt mening at fokusere på det.

Personer med psykiske sygdomme rammes dobbelt

Studiet viser også, at personer med psykiske sygdomme som angst, skizofreni, ADHD og depression ofte har flere samtidige risikofaktorer. 

Det samme billede går igen hos patienter med KOL, kronisk hovedpine og visse neurologiske sygdomme. Her lever en langt større del af patienterne med en kombination af stress, søvnproblemer, inaktivitet og andre risici, end man ser i befolkningen generelt.

- Det indikerer en betydelig kompleksitet i deres sygdomsforløb, som både sundhedsvæsen og sociale indsatser må tage højde for. Der er tale om komplekse udfordringer, som ikke kan løses ved kun at fokusere på én enkelt risikofaktor ad gangen. Det kræver en indsats, der favner både det mentale, det sociale og det fysiske, siger Michael Falk Hvidberg.

Nyt fokus på stress, søvn og ensomhed

Ifølge forskerne udfordrer undersøgelsen nogle af de mest rodfæstede forestillinger i sundhedsdebatten.

- Mange kampagner har traditionelt fokuseret på rygning og alkohol, men måske skal man gentænke, hvordan man tilrettelægger forebyggelsesindsatserne, så de afspejler de faktorer, der indvirker mest på den samlede folkesundhed, siger medforfatter til studiet, professor og Leder af Videns- og forskningscenter for Multisygdom og Kronisk sygdom i Region Sjælland, Anne Frølich.

Sammen med de øvrige forskere bag studiet håber hun derfor, at studiets resultater også kan være et input til det aktuelle arbejde med en revideret folkesundhedslov:

- Det handler om at se sygdom i et bredere lys – hvor mental trivsel og fysisk aktivitet spiller langt større roller, end vi måske hidtil har regnet med, siger hun og fortsætter:

- Vores vision for projektet har været at skabe et videnskabeligt afsæt for at bringe sundhed til flest muligt og sikre en retfærdig prioritering. Ressourcerne i sundhedsvæsenet er knappe, og derfor er det vigtigt at fokusere på de områder, hvor behovet er størst, og hvor der er en største forskel i livskvalitet.

Yderligere informationer

Studiets resultater er publiceret i Scandinavian Journal of Public Health, og kan findes her:

• Catalogue of eight psychological and behavioural health risks and related disparities among 199 chronic conditions in Denmark
  https://doi.org/10.1177/14034948251404090
• How eight health risks and chronic conditions relate: identifying associations and profiling characteristics of multiple health risk factors among 14 disease groups and 30 common chronic conditions in Denmark
  https://doi.org/10.1177/14034948251404093