Regler for parkering
En række af parkeringspladserne på Aalborg UH, SYD er reserveret til patienter og pårørende.
Det gælder pladserne foran hospitalet ud mod Hobrovej. Se kort.
På alle patient/pårørende parkeringspladser kan du parkere i 1 time.
Har du brug for at holde i længere tid, skal du indtaste bilens registreringsnummer på en tablet i forhallen eller den afdeling, du besøger. Herefter bliver parkeringstiden forlænget 6 timer.
For øvrige parkeringspladser på hospitalets område skal du følge skiltningen på pladsen. Det er gratis at parkere på hospitalets område.
Vær opmærksom på, at du som patient eller pårørende
ikke længere kan holde i P-huset.