Patient-til-Patient rådgivning er en åben rådgivning for patienter, pårørende og andre interesserede, som har behov for en erfaringsbaseret samtale.
Hvad er Patient-til-patient-rådgivning?
En erfaringsbaseret samtale er en samtale med en person, som har personlig erfaring med din sygdom, og som selv har gennemlevet de fysiske og psykiske udfordringer, som opstår i forbindelse med denne. Rammen for samtalen er dine/jeres behov. Repræsentanterne fra patientforeningerne er frivillige, der har erfaring med at rumme og lytte til ligestillede.
Supplement til den professionelle samtale
Rådgivningen erstatter ikke den professionelle samtale. Den er ment som et supplement hertil, idet vi oplever, at mange patienter og pårørende har stor gavn af at samtale med ligestillede om den situation, de er kommet i.
Patientforeninger i Danmark
På Sundhed.dk kan du finde en oversigt over alle patientforeninger i Danmark og se, hvilke tilbud og hvilken rådgivning den enkelte forening tilbyder.
Se oversigt over patientforeninger