Kemoterapi trækker lange spor

Det er projektsygeplejerske ved Hæmatologisk Forskningsafsnit, Mette Louise Roed, der er hovedforfatter på studiet, der belyser de langsigtede bivirkninger af kemoterapi hos kræftoverlevere på Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. 

Som et led i sit specialeprojekt i forbindelse med sin Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse har hun interviewet patienter, der har overlevet en hæmatologisk kræftsygdom, om de senfølger kemoterapibehandlingen i mange tilfælde efterlader dem med. Det er blevet til den videnskabelige artikel, der netop er bragt i Journal of Cancer Survivorship.

- I takt med at vi lever længere, og sundhedsvæsenet bliver bedre til at diagnosticere og helbrede folk for deres kræftsygdom, så er der desværre også flere og flere, som udvikler og lever med senfølger efter deres behandling, fortæller Mette Louise Roed. 

I dag oplever mere end en tredjedel af kræftoverlevere nerveskader, også kaldet neuropati, som følge af kemoterapibehandling. Hos nogle udvikler symptomerne sig i løbet af behandlingen, mens de hos andre opstår kort tid efter, behandlingen er afsluttet.

- Gennem interviewene gik det op for mig, at neuropatien er enormt begrænsende for mange kræftoverlevere i forhold til, om de kan fortsætte deres hverdagsaktiviteter. De oplever smerter, følelsesløshed, prikkende og stikkende fornemmelser, og problemer med balance og finmotoriske færdigheder, som forringer deres livskvalitet og som i de værste tilfælde også kan have betydning for deres arbejdsevne, siger Mette Louise Roed.

Hun fortæller, at der blandt de interviewede var en udbredt oplevelse af at føle sig alene med symptomerne, og at sundhedspersonalet ikke altid har forståelse og ressourcer til at hjælpe patienterne med at håndtere deres neuropati.

- Kræftoverleverne opfatter stadig sig selv som syge på trods af, at de egentlig er blevet helbredt for deres kræftsygdom. For dem er neuropatien blot en ny sygdom, som de associerer med deres kræftsygdom, og som sundhedsvæsenet ikke rigtig er gearet til at håndtere, siger hun. 

Behov for større fokus på eftervirkninger

I sit virke som sygeplejerske har Mette Louise Roed oplevet den indgribende betydning, senfølgerne efter kræftsygdom har for patienterne. Hun håber, at studiet kan være med til at gøre problemstillingen konkret og danne grundlag for, at der tages bedre hånd om dem.

- Med studiet giver vi kræftoverleverne en stemme, og får et vigtigt indblik i deres behov og de problemstillinger, de oplever. Mit håb er, at det kan være med til at bane vej for et større fokus på eftervirkningerne ved kræftbehandling, så man i højere grad kan forme den sygepleje og senfølgeindsats, vi skal give patienterne, forklarer hun.

Hun fortæller, at dette også indebærer et behov for at uddanne sundhedspersonalet til bedre at forstå, at et kræftforløb ikke nødvendigvis er afsluttet for patienterne, selvom de på papiret er helbredte.

- Her og nu er der er et stort behov for at udvikle nye tilbud til patienter med senfølger, siger Mette Louise Roed og fortsætter:

- Vi mister dem, sådan som vores sundhedsvæsen er skruet sammen i dag. Vi betragter patienterne som raske, men tilbage står en gruppe patienter med alvorlige senfølger, og hvor tilbuddene er meget begrænsede. Det er et stort samfundsmæssigt problem, slutter hun.

Artiklen ”Cured but not well — haematological cancer survivors’ experiences of chemotherapy-induced peripheral neuropathy in everyday life: a phenomenological-hermeneutic study” er publiceret i Journal of Cancer Survivorship, https://link.springer.com/article/10.1007/s11764-024-01612-4 og har foruden Mette Louise Roed også professor Marianne Tang Severinsen,  læge Eva Futtrup Maksten, lektor i klinisk sygepleje Lone Jørgensen og postdoc Helle Enggaard på forfatterlisten.

Forfatter: Peter Friis Jeppesen, kommunikationskonsulent, 97 66 62 55 / pfj@rn.dk