Hyppigt anvendt diabetesmedicin kan reducere risikoen for visse former for blodkræft

Studiet, der netop er offentliggjort i det velanskrevne tidsskrift Blood Advances viser, at personer, der anvender lægemidlet metformin, har en lavere risiko for at udvikle såkaldte myeloproliferative neoplasier (MPN), der er nogle sjældne kræftformer, som får stamceller i knoglemarven til at vokse uhæmmet. 

Metformin er en behandling, der anvendes til at regulere højt blodsukker hos personer med type 2-diabetes. Medicinen virker ved at øge sukkerforbrændingen i musklerne samt cellernes følsomhed for insulin.

- I forskningsgruppen har vi ønsket at forstå, hvilke andre effekter, der kan være ved behandlingen med metformin, siger læge ved Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og ph.d.-studerende ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Daniel Tuyet Kristensen. Han er førsteforfatter på undersøgelsen, der er udført i samarbejde med overlæge på Aarhus Universitetshospital og lektor ved Aalborg Universitet, Anne Stidsholt Roug, og med deltagelse fra øvrige hæmatologiske afdelinger i Danmark.

Tidligere studier har forbundet metformin-behandlingen med blandt andet nedsat risiko for brystkræft, kræftsygdomme i mave-tarmsystemet, kræft i urinvejene samt hæmatologiske kræftformer, men det er første gang, sammenhængen mellem metforminbrug og risikoen for myeloproliferative neoplasier undersøges. 

- Netop sammenhængen til disse kræftsygdomme interesserede os, da metformin har en stor antiinflammatorisk effekt, og de myeloproliferative kræftformer er meget inflammatoriske sygdomme, siger Daniel Tuyet Kristensen.

Myeloproliferative neoplasier er sjældne kræftsygdomme, som gør, at stamcellerne i knoglemarven vokser ukontrolleret. Det resulterer i en overproduktion af røde blodlegemer, hvide blodlegemer eller blodplader og kan føre til blødningsproblemer, øget risiko for blodpropper og andre organskader.

Overraskende stor sammenhæng

I studiet sammenlignede forskerne metforminbrug i årene 2010 til 2018 blandt patienter diagnosticeret med MPN og en matchet kontrolgruppe af danskere. Det viste sig, at i gruppen af patienter med MPN var der færre, der havde taget metformin (7,0 %), sammenlignet med kontrolgruppen (8,2 %). Kun 1,1 % af MPN-patienterne havde taget metformin i mere end fem år sammenlignet med 2,0 % af kontrolgruppen. 

Den beskyttende effekt af metformin blev observeret i alle MPN-undertyper, når der blev justeret for andre faktorer, som potentielt kan have indflydelse på sammenhængen.

- Vi blev overraskede over, hvor stor en sammenhæng, vi så i vores data. Den stærkeste effekt så vi hos personer, der havde taget metformin i mere end fem år sammenlignet med dem, der havde taget behandlingen i mindre end fem år. Dette giver mening, da kræftsygdomme, herunder MPN-sygdomme, udvikler sig over en lang periode, siger Daniel Tuyet Kristensen.

Selvom den beskyttende effekt af langvarig metforminbrug ser ud til at gælde for alle undertyper af MPN, så påpeger forskerne, at undersøgelsen er begrænset af at basere sig på registerdata. Desuden tager den ikke højde for andre vigtige livsstilsfaktorer, der kan påvirke kræftrisikoen, såsom rygning, overvægt og kostvaner.

- Der er behov for yderligere forskning for bedre at forstå, hvorfor metformin ser ud til at have denne beskyttende effekt. Vores fokus i kommende studier er nu at identificere lignende tendenser med andre kræftformer, siger Daniel Tuyet Kristensen.