Atrieflimren - en epidemi

Atrieflimren (AF) optræder hos 50-100.000 danskere, og giver hyppigt gener i form af hjertebanken, åndenød, træthed og er den mest frekvente årsag til blodpropper i hjernen.  Hyppigheden af AF stiger med alderen, derfor forudses en kraftig stigning i antallet af danskere med AF, i takt med ændringerne i befolkningens alderssammensætning.

Atrieflimren giver hyppigt gener i form af hjertebanken, åndenød og træthed og er den hyppigste årsag til blodpropper i hjernen. Dette skyldes, at blodpropper dannes og løsrives fra hjertets venstre forkammer og med blodstrømmen føres til hjernen, hvor de kan give anledning til invaliderende slagtilfælde. Risikoen for slagtilfælde er således 4-5 fold øget hos personer med AF.

Årsagerne til atrieflimren er delvist ukendte. Behandlingen har hidtil bestået af livslang medicinering til stabilisering (sjældent normalisering) af hjerterytmen og blodfortyndende behandling til reduktion af risikoen for slagtilfælde. I de senere år er også operativ behandling forsøgt. 

Formålet med at forske i dette sygdomsfelt er at undersøge betydningen af gener, kost og livsstil, herunder specielt indtagelse af fiskeolier, for udviklingen og behandlingen af atrieflimren. Desuden vil blodets størkningsforhold blive undersøgt med ny avanceret metodik, ligesom nye operationstyper af AF vil blive sammenligner. Fokus vil være på patienternes symptomer og livskvalitet.

AF Study Group, forskningsgruppen bag Atrieflimren forskning ved Aalborg Universitetshospital, opstod i 2009. Samme år modtog forskningsgruppen en 5 årig bevilling på kr. 20.1 mio. fra Det strategiske Forskningsråd til projektet ”Atrieflimren – en epidemi. Fra gener og livsstil til forebyggelse og behandling”. Dette forskningsprojekt bygger på 9 ph.d.-forløb, hvoraf flere er stærkt internationalt forankret. De 9 ph.d.-forløb har resulteret i:

  • en dybere forståelse af årsagerne til atrieflimren,
  • at bedre behandlingen, og
  • at reducere de store omkostninger for de ramte individer, deres pårørende og samfundet.

I 2015 bevilligede Det Obelske Familiefond forskningsgruppen en femårig bevilling på i alt kr. 8.5 mio. til videreførelse af organisationen omkring Atrieflimmer-forskning, fastholdelse af opbygget tværfaglig ekspertise samt gennemførelsen af nye forskningsprojekter. Tilgangen vil fremadrettet være at fokusere på vigtige forskningsområder og som hidtil udnytte tværfaglige kompetencer.

Der er ligeledes modtaget fondsmidler til forskellige specifikke forskningsinitiativer, heriblandt fra:

  • Hjerteforeningens
  • Karen Elise Jensens Fond
  • Aalborg Fonden
  • Speciallæge Heinrich Kopps Legat
  • SC Van Fonden
  • Det Obelske Familiefonds sygeplejerskepulje
  • F.T. Hvass og hustrus legat
  • Hertha Christensens Legat
  • Eva og Henry Frænkels Mindefond

AF Study Group har i 2019 støttet 10 ph.d.-forløb og har endnu 3 undervejs. AF er udvalgt som en af Universitetshospitalets spydspidsfunktioner, hvilket understøtter områdets vigtighed og forskningens kvalitet.

Forskningsgruppen vil fremadrettet søge at forbedre diagnostik og behandling af AF og uændret stræbe efter deltagelse i internationalt samarbejde.