Forskere udfordrer behandling af sjælden type leukæmi

Patienter med den sjældne og aggressive leukæmiform MPAL (mixed fænotype akut leukæmi) er historisk ofte blevet behandlet som patienter med den mere udbredte leukæmiform ALL (akut lymfatisk leukæmi). 

Men det er ikke nødvendigvis den rigtige løsning for alle, mener forskerne bag et nyt nationalt studie. 

- MPAL udgør kun 1-3 procent af alle akutte leukæmier, og der har derfor været sparsom evidens og klare retningslinjer for, hvordan vi bedst behandler denne gruppe patienter, fortæller professor og overlæge ved Afdeling for Blodsygdomme på Aalborg Universitetshospital, Marianne Tang Severinsen.

Hybridbehandling viser lovende resultater hos flere patienter

MPAL er en kompleks sygdom, som har træk fra både akut myeloid leukæmi (AML) og akut lymfatisk leukæmi (ALL), og den nye forskning viser, at kriterierne for at stille diagnosen har ændret sig over tid.

- Historisk set har nogle patienter været klassificeret som MPAL, selvom de reelt havde ALL. Det har været med til at mudre billedet og kan være årsag til, at tidligere studier har peget på ALL-behandling som den bedste løsning, forklarer læge og ph.d.-studerende Lisa-Maj Christensen.

Forskerne har analyseret data fra patienter i hele Danmark og anvendt en opdateret og mere præcis klassifikation af sygdommen. Studiet er ét af de mest omfattende af sin slags til dato, og bidrager ifølge forskerne til et bedre beslutningsgrundlag for valg af behandling. Resultaterne peger bl.a. på, at såkaldte hybridbehandlinger – som kombinerer elementer fra både AML- og ALL-behandling – med fordel kan være førstevalg hos nogle af patienterne.

- Hvis den første behandling ikke har tilstrækkelig effekt, kan patienterne få behov for yderligere kemoterapi, hvilket kan øge risikoen for bivirkninger. Derfor er korrekt klassifikation vigtig for at kunne vælge den mest hensigtsmæssige behandling fra start, fortæller Lisa-Maj Christensen.

Læge og ph.d.-studerende ved Afdeling for Blodsygdomme og Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Lisa-Maj Christensen.

Bedre klassifikation styrker behandlingsvalget 

Forskningsprojektet er blevet til i tæt samarbejde mellem de hæmatologiske afdelinger i hele landet. Det har været afgørende, fordi sygdommen er så sjælden – med kun en håndfuld patienter om året i Danmark.

- Projektet kunne ikke have ladet sig gøre uden det nationale samarbejde. Vi har fået utrolig stor opbakning fra de andre afdelinger, som har været meget engagerede, siger Lisa-Maj Christensen.

Hun har i forbindelse med projektet besøgt de større hæmatologiske afdelinger i Danmark og oplever, at projektet har været med til at skabe øget opmærksomhed omkring både diagnostik og behandlingsvalg:

- Når vi bliver bedre til at stille den rigtige diagnose, kan det give et bedre grundlag for valg af behandling. På sigt forventer vi, at det kan have betydning for overlevelsen, siger Lisa-Maj Christensen.

Forskerne arbejder nu videre med at forstå sygdommens biologi endnu bedre.

- Næste skridt er at dykke dybere ned i de genetiske og biologiske mekanismer for at forstå disse bedre. Patienter med MPAL bør formentlig ikke behandles som én ensartet gruppe, og vi tror derfor på, at en individualiseret behandling, målrettet til den enkelte patients sygdom, vil være fremtiden, siger Marianne Tang Severinsen.

Forskningsprojektet er bl.a. støttet af Kræftens Bekæmpelses Knæk Cancer-pulje med en bevilling på 1,7 mio. kr.