NADA-behandlingen foregår i grupperum, hvor du sidder sammen med andre. Når du møder til behandlingen, bliver nålene sat af en sygeplejerske. Selve påsætningen varer cirka 2 minutter.
Herefter sidder du i ro og stilhed i 45 minutter.
NADA er en ´nonverbal behandling´, hvilket betyder, at du skal sidde i ro uden mobiltelefon, musik eller andre forstyrrelser. Det er vigtigt, at du har tålmodighed og tillid til processen og lader nålene og roen gør arbejdet, mens du slapper af.
Nålene kan undervejs begynde at løsne sig, og enkelte gange kan en nål falde ud. Hvis det sker, samler du den op og kommer den i kanyleboksen efter behandlingen.
Efter 45 minutter tager sygeplejersken nålene ud. Du kan også selv tage nålene ud, hvis du er tryg ved det.