Du kom måske først, men din medpatient kan have et mere akut behov for hjælp. I bliver derfor ikke altid kaldt ind i den rækkefølge, I er ankommet.
Alvorlige skader
Nogle skader er så alvorlige, at de kræver øjeblikkelig behandling. I Skadeklinikken, Farsø er din plads i køen altid afhængig af din skade. Det betyder, at patienter med mindre alvorlige skader kan komme til at vente i længere tid.
Status på ventetid
Er du i venteværelset, holder vi dig løbende orienteret om den aktuelle ventetid.
Eventuel henvisning til Aalborg
Du kan forvente at blive henvist til Akutmodtagelsen (Skadestuen) i Aalborg, hvis vi ikke kan nå at behandle dig inden for vores åbningstid.