Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus - med abduktionsbandage

Du er blevet opereret i skulderen, hvor du har fået syet din supraspinatussene. De første 6 uger efter operationen må du ikke bruge din skulder aktivt, fordi suprapinatussenen skal have ro til at hele. Derfor har du fået en bandage, som sikrer, at senen ikke bliver strukket. Du skal have bandagen på døgnet rundt. Selvom du skal holde armen i ro, er det vigtigt, at du holder underarmens og fingrenes bevægelighed i gang ved at lave øvelserne i denne pjece.