Sådan bruger du Sarmiento-bandage på ben eller fod
-
-
Stram bandagen efter behov
Bandagen skal sidde tæt til benet/foden, dog uden at stramme eller skave.
Hvis bandagen bliver løs, skal du stramme den til med velcrobåndene. Dit ben/din fod kan være hævet, når vi anlægger bandagen, og dine muskler kan svinde lidt, mens du har bandagen på. Stram derfor bandagen til, efterhånden som hævelsen aftager, og benet bliver tyndere.
Brug strømpe under bandagen
Det er mest behageligt at bruge en strømpe under bandagen, fordi strømpen beskytter huden under den tætte bandage. Desuden kan du skifte og vaske strømpen, så bandagen ikke kommer til at lugte.
Bandagen er formet præcist til dit ben/din fod, og du kan stramme den med velcrobånd.
På bagsiden af bandagen har vi klippet et kileformet stykke ud, så du kan stramme bandagen med velcrobåndene. Det er i øvrigt mest behageligt og praktisk, hvis du bruger strømpe under bandagen.
Pas på, at bandagen ikke bliver våd
Hvis lægen har givet lov til det, kan du bade uden bandagen.
Hvis du bader med bandagen på, er det vigtigt, at du beskytter den med en plasticpose, så den ikke bliver våd. Skulle den alligevel blive våd, kan du tørre den let med en føntørrer.
-