Behandling med encorafenib og binimetinib
-
-
Din kræftsygdom har en bestemt ændring (mutation) i genet. Ændringen kaldes BRAF. Ændringen i genet kan have været årsagen til udviklingen af kræften.
Encorafenib og binimetinib er lægemidler, der retter sig mod proteiner, der er lavet fra dette muterede gen, og som hæmmer eller stopper udviklingen af din kræft.
-
Du skal have behandlingen i serier af 4 uger. Det vil sige behandling dag 1-28. Lægen vil tale med dig om, hvor mange serier du skal have.
Behandlingen vil ophøre, hvis undersøgelser viser, at den ikke har tilstrækkelig effekt, eller hvis du selv ønsker at stoppe.
Hvis du oplever svære bivirkninger af behandlingen, kan vi blive nødt til at holde pause med behandlingen eller at afbryde den helt.
På 1. behandlingsdag i hver serie
Ved start på hver serie skal du møde på Onkologisk Afdeling, hvor du vil få udleveret encorafenib-kapsler og binimetinib-tabletter til hele behandlingsserien.
Du skal regne med, at hvert besøg på 1. behandlingsdag varer 1 time.
Al eventuel ubrugt medicin skal medbringes ved næste besøg på Onkologisk Afdeling, eller også skal du tælle, hvor meget du cirka har tilbage.
-
Husk at få taget blodprøver inden behandlingen
Du skal have taget blodprøver hverdagen før hver behandlingsserie. Blodprøverne skal tages på et hospital inden klokken 9.00. Vi kontakter dig per telefon, hvis dine blodprøvesvar ikke er, som de skal være, for at vi kan give dig behandling.
Bestil tid til blodprøven påbooking.RN.dk. Du skal bruge MitID for at bestille. Husk at medbringe dit sundhedskort (det gule sygesikringsbevis), når du skal have taget blodprøven.
-
Før og under behandlingen vil vi med regelmæssige mellemrum foretage undersøgelser for at kontrollere eventuelle bivirkninger og for at vurdere behandlingens effekt på sygdommen. Du kan se en oversigt over behandlingsforløbet sidst i pjecen.
-
Find oversigt bagerst i pjecen
Medicinsk kræftbehandling påvirker ikke alene kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Når det sker, kan det give bivirkninger. Bagerst i pjecen kan du finde en liste over mulige bivirkninger ved behandling med encorafenib og binimetinib.
Vi forventer ikke at se alle bivirkningerne hos dig, men kan dog ikke på forhånd udelukke andre bivirkninger end dem, der er nævnt.
Fortæl os om bivirkningerne
Bivirkninger til behandlingen kan i visse tilfælde blive meget alvorlige og i værste fald være livstruende.
Der findes medicin, der kan afhjælpe eller mindske generne fra flere af bivirkningerne. Derfor er det vigtigt, at du fortæller os om de bivirkninger, du har. Det kan du enten gøre, når du kommer til behandling, eller ved at ringe til os.
Kontakt os ved disse symptomer
Hvis du oplever en eller flere af følgende bivirkninger, skal du kontakte os straks:
- Nytilkommet eller forværret åndenød
- Synsproblemer
- Temperatur over 38.5 grader.
-
Seksualitet og samvær
Sygdom og behandling berører mange sider af livet, og lysten til seksuelt samvær kan blive påvirket.
Du kan føle dig træt og uoplagt og synes, at det seksuelle er sekundært i forhold til at komme igennem sygdomsforløbet og behandlingen.
Graviditet og amning
Hvis der er mulighed for, at du eller din partner kan blive gravid, skal I anvende et sikkert svangerskabsforebyggende middel.
Kvinder, der ammer, skal ophøre med dette for at beskytte barnet.
Øvrig medicin
Hvis du tager naturmedicin, kosttilskud eller anden medicin end den, der er ordineret af Onkologisk Afdeling, er det vigtigt, at du fortæller det. Dette skyldes, at det kan have betydning for effekten af den onkologiske behandling.
Hvis du kommer i lægebehandling uden for Onkologisk Afdeling, er det ligeledes vigtigt, at du fortæller, hvilken behandling du er i gang med på Onkologisk Afdeling.
-
Indtagelse af medicinen
- Tabletter og kapsler må ikke knuses eller deles, men skal synkes hele.
- Tabletter og kapsler synkes med et glas vand.
- Encorafenib tages én gang dagligt, og binimetinib tages to gange dagligt. Det kan være en god idé, at du vænner dig til at tage begge lægemidler på samme tid hver dag. Encorafenib skal tages enten sammen med morgen- eller aftendosen af binimetinib. Der skal være cirka 12 timer mellem doserne af binimetinib.
Opbevaring af medicinen
- Kapslerne og tabletterne opbevares ved stuetemperatur.
- Opbevares utilgængeligt for børn.
Hvis du glemmer en dosis eller kaster op
Hvis du glemmer at tage en dosis af encorafenib eller binimetinib, skal du tage den, så snart du kommer i tanker om det.
Du skal dog ikke tage den glemte dosis, hvis:
- der er mindre end 12 timer til din næste planlagte dosis af encorafenib, som tages én gang dagligt
- der er mindre end 6 timer til din næste planlagte dosis af binimetinib, som tages to gange dagligt
I disse tilfælde skal du blot tage din næste dosis som planlagt.
Hvis du kaster op, skal du ikke tage en ny dosis, men tage den næste dosis som planlagt.
Hvis du tager for stor dosis
Kontakt straks Onkologisk Afdeling, hvis du har taget mere medicin, end lægen har foreskrevet.
Mad og drikke
Drik ikke grapefrugtjuice i forbindelse med din behandling. Det kan nemlig øge bivirkningerne.
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
-
Skemaet viser 2 serier. De efterfølgende serier vil forløbe på samme måde.
Serie 1-3
(4 uger)
Før 4. serie
(4 uger)
Inden
opstart
Dag 1
Dag 1
Behandling med encorafenib
Dag 1-28
Dag 1-28
Behandling med binimetinib
Dag 1-28
Dag 1-28
Blodprøve
X
X
X
Lægeundersøgelse
X
X
X
Hjerteundersøgelse (kaldet MUGA)
X1
x
Hjertediagram (EKG)
X1
x
CT-skanning
X1
x
1.Hjerteundersøgelse, hjertediagram og CT-skanning gentages inden start på serie 4 og herefter hver 3. serie (hver 12. uge).
-
Meget almindelige
(mere end 10 ud af 100 patienter)
Feber, træthed, mavesmerter, diarré, leverpåvirkning, kvalme, opkastning, forstoppelse, hududslæt, svimmelhed, tør hud, hudkløe, blødning, føleforstyrrelser, led- og muskelsmerter, hårtab, hovedpine, nyrepåvirkning, nethindeløsning, synstab, forhøjet blodtryk, blodmangel, ryg-og bensmerter, væskeophobning, muskel- og ledsmerter, fortykkelse af huden.
Almindelige
(1-10 ud af 100 patienter)
Tarmbetændelse, smagsforstyrrelser, blodpropper, hjertesvigt, hudkræft, acnelignende hududslæt, fotosensibilitet, hudrødme på hænder og fødder, hudbetændelse, godartet svulst, hypersensitivitet, nyresvigt, årehindebetændelse i øjet.
Ikke almindelige
(1-10 ud af 1.000 patienter)
Betændelse i bugspytkirtlen, muskelnedbrydning, lammelse af ansigtsmuskler.
-
Meget almindelige
(mere end 10 ud af 100 patienter)
Nedsat appetit, feber, træthed, leverpåvirkning, kvalme, forstoppelse, opkastning, smagsforstyrrelser, led- og muskelsmerter, rygsmerter,
hovedpine, føleforstyrrelser, søvnløshed, hårtab, rødme, hudkløe, hududslæt, hyperpigmentering af huden, godartet svulst, pigmentforandringer, tør hud.Almindelige
(1-10 ud af 100 patienter)
Leverpåvirkning, forhøjet puls, leddegigt, lammelse af ansigtsmuskler, hudbetændelse, fotosensibilitet, nyt primært melanom, hypersensitivitet, nyrepåvirkning, nyresvigt.
Ikke almindelige
(1-10 ud af 1.000 patienter)
Betændelse i bugspytkirtlen, hudkræft, øjenpåvirkning.