Krop og Kræft - træning, mens du er i kemoterapi
-
-
Træningen
Træningsprogrammet består af konditions- og styrketræning, afspænding og træning af kropsbevidsthed. Vi tilpasser træningen til dig. 1-2 gange om ugen tilbyder vi massage efter klokken 12.
Træningsfrekvens
Du deltager 4 gange om ugen i 6 uger. Træningen foregår på et lukket hold. Det vil sige, at det er de samme mennesker, du træner sammen med hver gang. Se træningsprogrammet på næste side.
Deltagelse i programmet
Før du deltager i træningsprogrammet, tester vi din grundform. Det betyder, at vi måler din muskelstyrke og kondition.
Det er nødvendigt, at vi kan indhente oplysninger om dit behandlingsforløb og blodprøvesvar, så vi kan sikre dig bedst muligt under træningen. Vi har tavshedspligt lige som alle andre sundhedspersoner.
Du kan deltage, uanset om du er i arbejde, sygemeldt eller pensionist.
-
Sted
Du finder os i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning Livsrum på Steenstrupsvej 1, 9000 Aalborg.
Parkering
Der er kun få parkeringspladser ved kræftrådgivningen og ved hospitalet, så kom i god tid.
Transport
Der kører busser lige i nærheden og tog til Aalborg Station. Der er mulighed for befordringsgodtgørelse efter gældende regler.
Hvis du af helbredsmæssige årsager ikke kan tage offentlige transportmidler, kan hospitalet tilbyde transport. Personalet på Onkologisk Afdeling vurderer, om du er berettiget til transport i henhold til lovgivningen på området.
-
Har du spørgsmål til træningstilbuddet, er du velkommen til at kontakte os på nedenstående e-mailadresse eller telefon. Så ringer vi tilbage til dig, så snart det er muligt.
Træningsprogram
Klokken
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Fredag
8.15-9.00
Sygeplejetjek
Sygeplejetjek
Sygeplejetjek
Sygeplejetjek
9.00-12.00
Styrke- og kondi-
tionstræning
AfspændingTræning af krops-
bevidsthedStyrke- og kondi-
tionstræning
AfspændingStyrke- og kondi-
tionstræning
Afspænding