Behandlingen foregår på Øjenafdelingens operationsafsnit.
For voksne foregår operationen oftest i lokalbedøvelse, for børn i fuld bedøvelse. Skal du i lokalbedøvelse er kun operationsstedet bedøvet, mens du er vågen. Du vil ikke føle smerte, men kan mærke berøring.
Bedøvelsen består af lokalbedøvende øjendråber, lokalbedøvende indsprøjtning i øjenkrogen samt et såkaldt ’meche’, som er et stykke gaze vædet med lokalbedøvende væske, som sættes op i næsen for at bedøve slimhinden.
Selve operationen
Operationen varer cirka 1 time.
Kirurgen indsætter en 0,7 mm tynd, blød silikoneslange gennem tårepunkterne i øjenkrogen til næsehulen, hvor slangens ender bindes sammen. Silikoneslangen bliver fjernet 6 uger senere i Øjenafdeligens Ambulatorium.