Du skal have foretaget en PET-skanning og en CT-skanning.
CT-skanningen viser, hvordan kroppen ser ud indeni, og PET-skanningen viser, hvordan din krop har optaget det radioaktive sporstof.
Ved at kombinere de to skanninger er det muligt at
undersøge kroppen for disse celler, samt finde ud af,
hvor de er placeret i kroppen.
Sådan foregår undersøgelsen
Du får en indsprøjtning
Når du ankommer til afdelingen, skal du i løbet af en
½ time drikke en ½ liter vand. Herefter får du en indsprøjtning med en lille mængde radioaktivt sporstof i
en blodåre i armen. Prikket i armen kan sammenlignes med at få taget en blodprøve. Der er ingen bivirkninger i forbindelse med den lille mængde radioaktivt
sporstof.
Du skal vente
Efter du har fået indsprøjtningen, skal du vente i cirka
1 time.
Selve undersøgelsen
Skanningen foregår ved, at du ligger på ryggen på et
smalt leje i cirka 20-25 minutter. Det er meget vigtigt, at du ligger helt stille under hele skanningen.
Undersøgelsen varer i alt cirka 2 timer.
Sådan forbereder du dig
Drik vand i døgnet inden undersøgelsen
Du skal drikke rigeligt inden undersøgelsen. I det
døgn, der leder op til undersøgelsen, skal du drikke
minimum 1 liter vand.
Tag din vanlige medicin
Op til undersøgelsen må du gerne tage din vanlige
medicin.
Når du kommer hjem
Drik rigeligt efter undersøgelsen
Efter undersøgelsen anbefaler vi, at du drikker rigeligt
med vand og lader vandet ofte.
Svar på undersøgelsen
Undersøgelsen er en del af PSMA-Px projektet og du får ikke svar på det, men der kan være fordele for prostatakræftpatienter i fremtiden i form af mere præcis diagnostik inden behandling tilbydes og dermed bedre behandlingsforløb.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte os.