Du skal have foretaget en undersøgelse af hjertet, en såkaldt isotopkardiografi/MUGA-skanning.
Undersøgelsen viser venstre hjertekammers pumpefunktion og evne til at trække sig sammen.
Sådan foregår undersøgelsen
Du får elektroder på kroppen
Du får sat 3 elektroder på kroppen, så vi kan følge din hjerterytme (som ved et EKG).
Du får en indsprøjtning
Du får indsprøjtet en lille mængde radioaktivt æggehvidesporstof. Ubehaget kan sammenlignes med at få taget en almindelig blodprøve
Der er ingen bivirkninger i forbindelse med sporstoffet.
Selve undersøgelsen
Efter indsprøjtningen med det radioaktive sporstof bliver dit hjerte skannet. Under skanningen skal du ligge stille på et smalt leje i cirka 20 minutter.
Sådan forbereder du dig
Kontakt os, hvis du er gravid eller ammer
Hvis du er gravid eller ammer, skal du kontakte afdelingen inden undersøgelsen. Du skal også kontakte os, hvis du ved, at du er allergisk overfor æggehvidestof, da dette kan have indflydelse på gennemførelsen af undersøgelsen.
Når du kommer hjem
Du får svar på undersøgelsen
Du får svar på undersøgelsen af den afdeling eller den læge, som har henvist dig. Vi afsender svaret herfra inden for 5 hverdage.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.