Sådan installerer du NeuroSamtale, MS-ambulatoriet
-
-
Wifi eller 4G-netværk
For at sikre en fornuftig lyd- og billedkvalitet bør du være på WiFi eller et 4G-netværk, når du deltager i en videosamtale.
Installér NeuroSamtale i god tid
Vi anbefaler, at du prøver installationen af Neuro-Samtale af i god tid inden din videosamtale, så du ikke støder på tekniske vanskeligheder, når du skal tale med din behandler. Du kan få hjælp til installationen – se kontaktboksen bagest i pjecen – men der kan gå op til 2 timer fra din henvendelse, og indtil du kan få hjælp.
-
NeuroSamtale kan bruges på både Android og Iphone.
- For Android gælder det, at enheden skal have Android version 6 eller nyere.
- For Iphone kræves den nyeste version af iOS. For at se om du har nyeste version, skal du gå til: Indstillinger ? Generelt ? Softwareopdatering.
Sådan installerer du
- Gå i PlayButik eller AppStore afhængigt af din enhed. Søg efter appen "NeuroSamtale"
- Hent og installér appen.
- Åbn appen.
- Log på med MitID.
- Hvis din enhed har en fingeraftrykslæser, kan du vælge, om du vil bruge denne til login fremover.
- Klik "Ja – start et videokald".
- Indtast dit cpr.nr.
- Klik "Fortsæt".
- Du skal nu give tilladelse til, at appen må benytte dit webcam, mikrofon samt give dig besked om, at behandleren ringer. Derfor skal du klikke ”OK” eller ”Tillad” 3-4 gange.
- Slutteligt får du besked om at klikke ”Fortsæt” for at stille dig klar i det online "venteværelse".
- Behandleren vil herefter ringe dig op på det aftalte tidspunkt. Er din enhed lukket ned, vil du modtage en push-besked, når behandleren ringer. Sørg for at du har tændt for lyden.
Anbring din enhed i en holder
Det kan være en god idé at anbringe din enhed i en holder eller et stativ under videokonsultationen, så du kan koncentrere dig om dialogen med behandleren, og ikke om samtidigt at holde din enhed.
Fortsættes…
-
Ønsker du at benytte PC eller Mac til videosamtalen, skal din computer have mikrofon, højttaler og webkamera tilsluttet.
Benyt nyeste browser-version
Vi anbefaler, at du benytter Chrome eller Firefox, men du kan også benytte Edge eller Safari.
Sådan installerer du
- Åbn din browser og gå til: https://neurosamtale.rn.dk.
- Log på med MitID.
- Indtast din e-mail.
- Klik ”Ja – start videokald”.
- Der skal udføres en test på om dit system er klar til video-kald. Klik ”Start test”.
- Din browser spørger, om den må give adgang til kamera og mikrofon. Klik ”Tillad”.
- Du skal nu kunne se dig selv. Klik ”Gem og fortsæt”.
- Indtast dit cpr.nr. og telefonnr.
- Når du klikker videre, bliver du ført til et online venteværelse.
- Lad ikke computeren "gå i dvale" (sort skærm), da behandleren derved ikke kan ringe dig op. Hold computeren åben og aktiv – forbliv på siden NeuroSamtale.rn.dk.
- Behandleren vil herefter ringe dig op på det aftalte tidspunkt – vent blot i ”venteværelset” og sørg for, at du har tændt for lyden på din computer.
-